Christiane Schaumburg-Müller afslørede i dag, at hun og eksmanden Liam O'Connor venter en søn til efteråret.
Og skal man tro hende selv, bliver sønnike ikke enebarn. Tv-værten og kvinden bag sitet chrichri.dk har nemlig tidligere fortalt, at hun satser på at få flere børn.
- Jeg glæder mig da til at få børn på et tidspunkt. Og jo, jeg skal helt klart have mere end ét barn, sagde hun i 2012 til Billed Bladet.
Christiane er gravid: Venter barn med eksmanden
Dengang havde både hun og L.O.C., som blev gift senere samme år, dog for travlt til at stifte familie, fortalte hun.
I 2014 blev den tidligere 'Vild med dans'-vært igen spurgt til sine børneplaner, denne gang i Alt for Damernes tillæg 'Beauty'.
- Jeg er overbevist om, at en af de største meninger med livet er at få børn, sagde den dengang 32-årige Christiane og fortalte samtidig om sine forventninger til sin krop under graviditeten.
Christiane: Derfor stopper jeg som chefredaktør
- Jeg er overbevist om, at jeg på alle måder har arvet min mors krop, så jeg får en graviditet ligesom hende. Hun tog kun seks-syv kilo på, men tager jeg 30 kilo på, må jeg jo bare arbejde på at få dem af igen. Det skal i alt fald ikke afholde mig, sagde hun dengang.
Christiane: Jeg kunne ikke lide Donnas bryster
Tidligere i år fortalte hun på sit eget site, at hun er nem at begejstre, når det kommer til tøj i de helt små størrelser.
- Jeg er en sucker for babyting! Typen der kan stå og dvæle ved babytøj i størrelse 0-18 måneder og sige nåååååårh, ejjjj, se denne her, nåååårh hvor CUTE, skrev Christiane Schaumburg-Müller, som nu får rig mulighed for at shoppe løs af babyudstyr.