Christopher køber luksus-lejlighed

Sangeren har smidt 6,2 mio. kroner for Christianshavn-boligen

Christopher tjener kassen. Sangeren har lige betalt 6,2 millioner kroner for en lejlighed. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Christopher tjener kassen. Sangeren har lige betalt 6,2 millioner kroner for en lejlighed. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Han fylder 23 år 31. januar. Trods den unge alder har Christopher allerede tjent kassen i et sådant omfang, at hans første boligkøb får alle andre førstegangskøb til at blegne.

Sangeren har nemlig smidt 6,2 millioner kroner på bordet for en lejlighed på Christianshavn et stenkast fra voldene.

Ifølge skødet, der blev underskrevet 15. december, er Christopher eneejer, så kæresten Cecilie kommer til at få foden under lånt bord, hvis hun flytter ind.

Og meget tyder på, at det er næste skridt.

Komplekset, hvor Christopher nu skal bo - formentlig sammen med Cecilie. (Foto: Jan Unger).
Komplekset, hvor Christopher nu skal bo - formentlig sammen med Cecilie. (Foto: Jan Unger).
 

- Jeg har planer om at flytte sammen med hende, fortalte han for nylig P3, hvor han afslørede, at han havde købt lejligheden.

Der er gæld for knap 3,5 millioner kroner, men ifølge tinglysningen er det ikke Christopher, der hæfter for gælden. Hvis ikke han har lånt, betyder det, at han har så stor en formue, at han har været i stand til at betale 6,2 millioner kroner kontant.

Christopher holder fest for de 20 nærmeste venner nytårs aften. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte Christopher holder stor nytårsfest

Til gengæld for de 6,2 millioner får han 114 kvadratmeter beboelse, hvilket bringer kvadratmeterprisen op på intet mindre end 54.385 kroner.

Med den nye adresse på Christianshavn er Christopher ved at tjekke endegyldigt ud af ekskæresten Medinas liv. De har begge boet på lejlighedshotellet Stay på Islands Brygge, hvor de konstant risikerede at rende ind i hinanden med deres nye kærester under armen.

Det tidligere par har dog stadig et sommerhus sammen i Nordsjælland.

Christopher mødte Melodi Grand Prix-vinderen. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte Christopher hygger med skægget dame

Lejlighedskøbet er dog ikke Christophers eneste voksen-overvejelser. Da han på P3 blev spurgt, om han en dag vil giftes, svarede han:

- Ja. Om et par år. Jeg kan godt lide at have en løs plan. Planen hedder om to-tre år, så ryger jeg ned på knæ til den, jeg nu er sammen med. Så går der yderligere syv måneder, og så skal vi have børn. Og så skal det være i første hug.