Kirkbi skifter ud i bestyrelsen.
Her rykker den tidligere EU-kommisær og minister for Konservative ind med øjeblikkelig virkning. Hun erstatter Niels Jacobsen, der indtil nu har siddet som næstformand.
Det fremgår af CVR-registeret og bekræftes af Kirkbi i en pressemeddelelse. Kjeld Kirk Kristiansen, bestyrelsesformand og barnebarn af Lego-grundlægger Ole Kirk Christiansen, glæder sig over tilføjelsen.
'Jeg er meget glad for at byde Connie Hedegaard velkommen som et nye medlem af Kirkbi-bestyrelsen. Hendes store erfaring med den private og offentlige sektor kombineret med hendes kendskab til bæredygtighed og den grønne onstilling introducerer værdifulde kompetencer til bestyrelsen, som kan støtte firmaet, siger han i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at han glæder sig til at arbejde sammen med den tidligere minister - og sender samtidig en tak til Niels Jacobsen, som har været en del af bestyrelsen siden 2008, men altså nu stopper.
Ny næstformand er Michael Halbye, der har været med i bestyrelsen siden 2020.
Kirkbi er Lego-familiens pengetank og står bag deres mange investeringer - herunder Lego.
Selskabet kom for nylig med et regnskab, der viste efter overskud efter skat på 27 milliarder kroner. Kirkbi råder over en egenkapital på 130,9 milliarder kroner.