Connie Nielsen: Jeg mærkede hans hånd på mit lår

Den danske skuespillerinde advarede sin kollega mod filmmanden, der er anklaget for overgreb på adskillige kvinder

Connie Nielsen: Jeg mærkede hans hånd på mit lår

Se traileren til The Great Raid her

Angelina Jolie, Ashley Judd, Gwyneth Paltrow og nu også danske Connie Nielsen er blandt de omkring 50 skuespillerinder, der alle står frem med påstande om, at filmmanden Harvey Weinstein har chikaneret dem.

Som gæste-klummeskribent i Variety beskriver 52-årige Connie Nielsen, hvordan hun selv mærkede Weinsteins tilnærmelser, og hvordan hun har advaret andre mod ham.

- Jeg arbejdede på Harvey Weinstein-producerede 'The Great Raid', hvor jeg advarede en ung medstjerne om ikke at tage imod Harveys invitationer til drikkevarer, medmindre hele gruppen var der. Jeg havde ingen problemer på filmen, heller ikke da jeg mødte Harvey til sociale arrangementer rundt om i verden, skriver Connie Nielsen blandt andet i sin klumme.

Derfor kom det også som noget af et chok for hende, da hun under en middag på premiereaftenen for 'The Great Raid', ifølge Connie Nielsen, pludselig mærkede Harvey Weinsteins hånd på sit lår under bordet.

- Jeg tog fat i hans hånd og klemte den så voldsomt, at det gjorde ondt på ham, og jeg fortsatte med at holde hans hånd fast på hans eget lår, skriver Connie Nielsen, der resten af aftenen gjorde alt for at undgå Harvey Weinstein til festen, hvor også hendes kæreste og bror var med.

Sex-skandale og skilsmisse: Nu tager 'gramse'-producer nye skridt

Connie Nielsen tager i sin klumme afstand fra dem, der hævder, at nogle kvindelige skuespillere selv forsøger at fremme deres karriere gennem seksuelle ydelser.

- Jeg kan ikke tænke på en eneste berømt kvindelig skuespiller, der ikke er talentfuld, skriver hun blandt andet og afviser, at der findes noget bevis for, at nogle kvinder vælger en seksuel genvej til succes.

Hun mener, at så længe nogen har den opfattelse, at det på den eller den anden måde er de forulempede kvinders egen skyld, at de bliver chikaneret, så giver man krænkeren frit lejde.


Harvey Weinstein afviser selv alle beskyldninger om, at han har udsat nogen for krænkelser og sexchikane. Hans talskvinde, Sallie Hofmeier, har blandet andet i en udtalelse til nyhedsbureauet Reuters sagt, at Weinstein 'benægter utvetydigt påstande om sex, der ikke har været frivilligt'.

Samtidig siger Hofmeier, at det ikke haft konsekvenser for kvinderne, hvis de har afvist Weinstein.

Politi i Los Angeles efterforsker Weinstein

Politiet i både Los Angeles, New York og London er gået i gang med at efterforske sager om sexanklager mod Harvey Weinstein, og tirsdag dukkede endnu to sager op, skriver TMZ.com.

Skuespilleren Dominique Huett har valgt at sagsøge Harvey Weinstein for at lokke hende med på hotel i Beverly Hills, hvor han krævede massage og oralsex. Og Mimi Haleyi stod frem med sin advokat, Gloria Allred, og fortalte i detaljer, hvordan hendes møder med Harvey Weinstein angiveligt forløb.

Den ene gang, de sås, var i hans hjem i SoHo. Her fik han hende angiveligt med ind i sit soveværelse, hvor han lagde sig på kvinden. I et forsøg at stoppe filmmanden, sagde Mimi Haleyi - ifølge sin egen forklaring - at hun havde sin menstruation. Det stoppede ikke Weinstein, der fjernede hendes tampon og fortsatte sit ærinde. Det fortalte kvinden i går på et pressemøde i New York.

Mimi Haleyi valgte tirsdag at fortælle om sine oplevelser med harvey Weinstein på et pressemøde i New York. Foto: AP
Mimi Haleyi valgte tirsdag at fortælle om sine oplevelser med harvey Weinstein på et pressemøde i New York. Foto: AP
 

Sex-anklaget filmmogul i vild deroute

Anklagerne mod Harvey Weinstein har allerede haft alvorlige konsekvenser for ham. Han er blevet fyret fra det filmselskab, han selv ejer en del af, og få dage efter skandalen begyndte at rulle, meddelte hans kone, at hun ville skilles.

Anklaget for voldtægt og sexmisbrug: Nu skrider konen

Ifølge New York Times har filmproducenten tidligere indgået otte forlig med flere kvinder i sager om sexchikane.