Coster-Waldau bekræfter bitter strid: Sagsøger sin tidligere agent

Den danske skuespiller påstår, at hans tidligere agent har snydt ham til at underskrive falske kontrakter, der tvinger ham til at betale til agenten efter deres samarbejde stoppede

Den danske skuespiller sagsøger sin tidligere agent for et endnu ukendt beløb. Foto: AP/Marion Curtis
Den danske skuespiller sagsøger sin tidligere agent for et endnu ukendt beløb. Foto: AP/Marion Curtis
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Et mangeårigt samarbejde fra 2006 og frem til 2015 mellem den danske stjerneskuespiller Nikolaj Coster-Waldau og hans amerikanske agent Jill Littman er mundet ud i en juridisk strid.

Coster-Waldau sagsøgte 28. juli 2017 sin tidligere agent Jill Littman for flere forhold, herunder bedrag. Det fremgår af retsdokumenter, som amerikanske Deadline.com har fået indsigt i.

Coster-Waldaus familie: Nu skal vi besøge far i USA

Nikolaj Coster-Waldau bekræfter over for Ekstra Bladet, at han sagsøger Jill Littman.

'Ja. Man lærer, så længe man lever', skriver han i en SMS til avisen. Han har dog ingen kommentarer til, hvor mange penge sagen drejer sig om.

Mundtlig aftale
Søgsmålet kommer, efter den danske skuespiller, der lige nu er aktuel i tv-serien 'Game of Thrones', stoppede samarbejdet med Jill Littman i 2015.

Fra begyndelsen af deres samarbejde havde de ifølge retsdokumenterne en mundtlig aftale om, at danskeren skulle betale 10 procent af sin indkomst i provision til Littman, mens Littman repræsenterede ham.

Danskeren spiller prinsen Jaime Lannister i den voldsomt populære 'Game of Thrones'. Han har sagsøgt sin tidligere agent vedrørende fire forhold. Foto: HBO
Danskeren spiller prinsen Jaime Lannister i den voldsomt populære 'Game of Thrones'. Han har sagsøgt sin tidligere agent vedrørende fire forhold. Foto: HBO

Da samarbejdet mellem de to stoppede i 2015, holdt skuespilleren op med at betale til Littman, men det skal Coster-waldau ikke, mener Littman.

Her er de fire mest populære danskere i Hollywood

Snyd og bedrag
Littman påstår ifølge retsdokumenterne, at Coster-Waldau skal fortsætte med at betale af sin indkomst fra 'Game of Thrones' til Littman, indtil 'Game of Thrones' stopper.

Det er, fordi danskeren har underskrevet to dokumenter i henholdsvis 2011 og 2014, der stadfæster ovenstående, men det er ren og skær humbug og bedrag, skriver Coster-Waldaus amerikanske advokat Michael J. Plonsker i retsdokumenterne:

Coster Waldau i amerikansk kæmpe-produktion

'Baseret på Littmans fremstilling og undladelser har Coster-Waldau underskrevet 'snyde'-dokumentet fra 2014 uden at læse det og i god tro - skabt af den sagsøgte - om, at det kun ville være yderligere dokumentation til Impressions's (Jill Littmans firma, red.) anden visum-ansøgning på hans vegne, og at det ikke ville få nogle konsekvenser for den mundtlige aftale', står der i dokumneterne.

De omtalte dokumenter blev angiveligt præsenteret som et såkaldt O-1 visum, der er en særlig opholdstilladelse og arbejdstilladelse i USA for blandt andet skuespillere.

20 facts, du (måske) ikke vidste om Game of Thrones

Genmæle
Det er trods adskillige forsøg ikke lykkedes Ekstra Bladet at få en kommentar fra hverken Jill Littman eller Impression Entertainment, INC., men ifølge Deadline.com skriver Jill i et modsvar, at hun er skuffet over Nikolaj Coster-Waldau.

'Jeg er skuffet over, at - ud over at han er løbet fra sin kontrakt om at betale Impression for det hårde arbejde, som han mange gange før har udtrykt sin taknemmelighed over - har valgt at publicere vores strid i stedet for at holde sig til voldgiften, som han har givet udtryk for, at han ville'.

Efter spektakulær afsløring: Nyt om verdens største serie

Ifølge Deadline.com forventes det, at sagen mellem Coster-Waldau først bliver afviklet, efter den sidste og ottende sæson af 'Game of Thrones' er blevet vist. Lige nu kører syvende sæson på HBO Nordic.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+