Crone og Tantholdt: Det er lidt kaotisk lige nu

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt er i fuld gang med at flytte sammen

- Det er min søster, der har produceret filmen, så det er en stor dag for familien, sagde Natasja Crone, da hun og Tantholdt var til gallapremiere på den nye 'Buster'-film, der har premiere 17. juni. Foto: Anthon Unger
- Det er min søster, der har produceret filmen, så det er en stor dag for familien, sagde Natasja Crone, da hun og Tantholdt var til gallapremiere på den nye 'Buster'-film, der har premiere 17. juni. Foto: Anthon Unger

De to garvede tv-værter Natasja Crone og Rasmus Tantholdt tog lørdag morgen en tiltrængt pause fra flytterodet, da de mødte op i Imperial-biografen i København for at deltage i gallapremieren på den nye udgave af den kendte 'Busters verden'-film.

Når de ikke går i biografen, og desuden passer deres respektive tv-jobs, går det meste af tiden lige nu med at finde ud af, hvordan man får to husholdninger til at smelte sammen til én.

De to har nemlig købt hus sammen, hvilket har medført flere pudsige situationer, i takt med at deres respektive flyttekasser er blevet pakket ud.

Æresplads til ølkrus
Blandt andet har Rasmus Tantholdt på Facebook og Instagram underholdt med, at Natasja Crone blev en smule overrasket over, at han havde valgt at tage sin samling af ølkrus med ind i deres nye fælles hjem.

- De er kommet med, og de har fået en æresplads. Jeg er meget large, hvad angår ølkrus, griner Natasja Crone og tilføjer:

- Det er lidt kaotisk lige nu, fordi det er to hjem, der skal smeltes sammen til ét, så vi har lidt mange ting, der skal tages stilling til. Ølkrusene klarede det. Der er ikke noget, der der blevet kasseret endnu. Jeg bidrog dog ikke selv med nogle ølkrus.

Hvornår er det hele på plads?

- Det ved jeg sgu' ikke. På den anden side af sommeren eller der omkring. Der skal heldigvis ikke laves så meget. Ikke noget, der skal bygges om eller den slags. Vi fik nøglerne første juni, så vi er lige flyttet ind. Det er fuldstændig kaotisk. Vi har efterladt jeg ved ikke, hvor mange flyttekasser derhjemme.