Danmarksrekord: Sælger sommerhus for 25 millioner

Camilla Plum har ejet fritidshuset i 26 år. Hun har tjent 24.345.500 kroner på salget

Fritidshuset er blevet solgt for et rekordbeløb. Bliv klogere på handlen og se de vilde omgivelser her

Den danske tv-kok og kogebogsforfatter Camilla Plum har solgt sit sommerhus for et svimlende millionbeløb.

Det skriver Se og Hør.

Det betegnes ligeledes af flere medier som årets bolighandel. Fritidshuset fra 1775 er nemlig solgt for hele 25 millioner kroner, mens den offentlige vurdering lyder på 3,9 millioner kroner.

Fiskerhuset i den nordsjællandske by Tisvildeleje råder over 70 kvadratmeter bolig og en grundstørrelse på 666 kvadratmeter. Dermed er det en kvadratmeterpris på over 357.000 kroner.

Ny nedtur: Endnu en bøde til Plum

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for Gribskov Kommune er på 36.954 kroner pr. kvadratmeter, viser en opgørelse lavet af Boliga.

Ejendomsmægleren Camilla Thouber står bag salget af fiskerhuset. Huset blev solgt som et skuffesalg på bare en dag, fortæller hun.

- Ja, vi har slået danmarksrekorden med over 357.000 pr kvadratmeter. 25.000.000 for 70 kvadratmeter. Før var rekorden på 160.000 pr. kvadratmeter - det var faktisk også vores egen rekord. 94 kvadratmeter beliggende i Tisvilde blev solgt i januar for 15.000.000. Så det er jo sjovt, at vi kan konkurrere med os selv om flere danmarksrekorder på sigt, siger hun og tilføjer, at hun i 2020 solgte boliger for over 300 millioner kroner.

 

Beliggenheden kan der ikke klages over. Foto: Henning Hjorth
Beliggenheden kan der ikke klages over. Foto: Henning Hjorth
 

 

Enorm skattefri gevinst
Men selvom prisen på huset tyder på en luksus uden lige, trænger det mildest talt til en kærlig hånd. Placeringen i det populære sommerhusområde Tisvildeleje giver dog boligen den ekstreme værdi.

Camilla Plum har tjent en ordentlig sum skattefrit ved salget af det lille fiskerhus. På boligas hjemmeside fremgår det nemlig, at hun købte det lille fritidshus tilbage i 1996 ved en familieoverdraglse for 654.500 kroner.

Flere bøder til Camilla Plum

Det vil altså sige, at hun på 26 år har tjent 24.345.500 kroner.

Huset ligger med første parkets udsigt over vandet. Foto: Henning Hjorth
Huset ligger med første parkets udsigt over vandet. Foto: Henning Hjorth
 

 

Den nye ejer af boligen er den 55-årige it-milliardær Carsten Krogh Gomard, som er en af tre stiftere af Netcompany. Det fremgår af tinglysningen. Skødet på det lille stråtækte hus er dateret til 15. marts 2021.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Camilla Plum, men hun har ikke ønsket at kommentere salget.

Boligpriserne er skudt i vejret, men er der grund til at tro, at det ændrer sig, eller kan du uden bekymring købe bolig nu? Ekstra Bladet har spurgt eksperterne (+).

 

Så meget sommerhus får du for 25 millioner kroner

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth