Dansk Bad Ass møder amerikansk Bad Ass

Den danske Bodil-vinder Roland Møller er i fuld gang med optagelserne til filmen 'The Commuter' sammen med Breaking Bad-skuespilleren Jonathan Banks

To legendariske Bad Ass-typer. Danske Roland Møller og amerikanske Jonathan Banks. (Foto: Facebook/privat)
To legendariske Bad Ass-typer. Danske Roland Møller og amerikanske Jonathan Banks. (Foto: Facebook/privat)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Roland Møller startede i 2010 sin danske film-karriere ud med rollen som en vaskeægte 'Bad Ass', nemlig som den barske karakter Mureren i fængselsfilmen 'R'. To år efter sprang den muskuløse skuespiller ud som en anden 'Bad Ass' i filmen 'Nordvest', nemlig i rollen som en kriminel bandeleder i Nordvestkvarteret i København.

Og netop nu er den danske 'Bad Ass' Roland Møller i gang med at indspille film med en af amerikas største 'Bad Ass' på film, nemlig selveste Jonathan Banks, der er kendt for sin hårdtslående rolle som Mike Ermantraut i den ekstremt populære tv-serie 'Breaking Bad'.

Både Roland Møller og Jonathan Banks medvirker nemlig i filminstruktøren Jaume Collet-Serras kommende film 'The Commuter', der netop nu bliver indspillet i Pinewood-studierne lidt uden for London. Filmens hovedrolle spilles i øvrigt af selveste Liam Neeson, og på rollelisten kan man også finde Sam Neill og Vera Farmiga.

Hollywood-babe helt vild med Roland

Under optagelserne har Roland Møller fået taget en selfie sammen med den 69-årige Breaking Bad-skuespiller Jonathan Banks. Et billede, som Roland Møller har lagt ud på sin facebook med de engelske ord: MamaImWithLegends‬ you ‪#‎BetterCallSaul‬ coz I'm ‪#‎BreakingBad‬.

Ekstra Bladet har løst oversat den morsomme sætning til følgende: Mor, jeg er sammen med legender. Du må hellere ringe til Saul, fordi jeg er ved at blive virkelig ond.

Fra slem bølle til stolt Bodil-vinder

Det finurlige møde mellem den danske 'Bad Ass' og den amerikanske 'Bad Ass' er imidlertid ikke den eneste selfie Roland Møller har taget under optagelserne. Det er også lykkedes for den populære danske skuespiller at få en selfie, hvor han poserer med selveste Liam Neeson. Den selfie skaffede han især for at gøre sin mor Irene Møller glad.

På et tidspunkt skrev Roland Møller nemlig til sin mor: Hej mor. Jeg skal møde din yndlingsskuespiller i morgen. Noget jeg skal sige til ham?

Her til svarede Irene Møller: Ja for hækkenfeldt. Er sikker på, at jeg er og altid har været hans største fan og beundrer af hans personlighed. Det siger du til ham. Send gerne et billede med dig og Liam sammen.

Som den pligtopfyldende søn sørgede Roland Møller selvfølgelig for at få den efterspurgte selfie, som han sendte til sin mor med følgende ord: Skulle hilse igen og sige mange tak.

(artiklen fortsætter under billedet)

Roland Møller poserer her med hovedrolleindehaveren Liam Neeson. (Foto: privat)
Roland Møller poserer her med hovedrolleindehaveren Liam Neeson. (Foto: privat)

Bodil-vinder: Nu med babe og bolig

Roland Møller har desværre stadig mundkurv på med henblik på hans nye rolle i den store britisk/amerikanske film, der har premiere i USA den 13. oktober 2017 med efterfølgende premiere i London den 20. oktober. Vi kan håbe på,  at filmen også rammer de danske biografer i den samme periode.

'The Commuter' er en action/spændingsfilm, der tager udgangspunkt i en forretningsmand, der hver dag pendler fra og til arbejde og pludselig bliver viklet ind i en kriminel konspiration. Det bliver både truende for hans eget liv og alle andre omkring ham.

Roland Møller: Vi snød døden

Roland Møller har i øvrigt flere gange bevist, at han kan spille andet end en 'Bad Ass'. Det gjorde han med sin rolle som skibskokken i filmen 'Kapringen' fra 2012. Og sidst med sin rolle som sergent Carl Leopold i filmen 'Under sandet', der gav Roland Møller en fortjent hovedrolle-Bodil-pris.

Men om Roland Møller igen skal spille 'Bad Ass' i den kommende film 'Commuter' er endnu uvist.

 

 

 

 

 

 

 

 

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+