Annonce:
Annonce:

Dansk hitsanger: I USA ville vi være gældsat for livet

Niels Brandt er blevet far til sit andet barn. Det var næppe sket i USA, skriver han

Niels Brandt er forsanger i bandet, som i år optrådte på Roskilde Festivals Orange Scene. Foto: Jonas Olufson
Niels Brandt er forsanger i bandet, som i år optrådte på Roskilde Festivals Orange Scene. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Niels Brandt, sanger i hitbandet Minds of 99, er blevet far for anden gang.

Det skriver han på Instagram, hvor han også oplyser, at det var en pige, som kom til verden i går klokken 17.21. Den lille pige har fået navnet Stella Jane Mi-Rae Marinelli Brandt, og det er der en årsag til.

- Det er koreansk tradition, at ens bedsteforældre finder et navn til en. Mi-Rae betyder fremtid på koreansk, skriver han i opslaget herunder, som Ekstra Bladet har fået lov at bringe.

Niels Brandt sender samtidig store roser til sin partner Dina.

- Dina var så mega sej, at I ikke fatter det. Hun fik Stella ud på ingen tid. Det var mindblowing! Både Dina og Stella har det godt, og som I kan se er Arthur meget glad og meget stolt over at blive storebror, skriver han.

The Minds of 99 forstår at sætte fut under publikum. Foto: Andreas Haubjerg
The Minds of 99 forstår at sætte fut under publikum. Foto: Andreas Haubjerg

Annonce:

I opslaget sender han store roser til personalet på Rigshospitalet, som han kalder for de mest hjertevarme, kompetente, professionelle og hårdtarbejdende mennesker, der findes. Og samtidig slår han et slag for, at man skal huske at værdsætte de forhold, vi har herhjemme.

Stella er kommet til verden efter besøg hos en fertilitetsklinik, da Dina lider af sygdommen endometriose.

- Dina er jo fra USA, og gennem hendes øjne ser jeg, hvor specielt vores velfærd er her i DK. Havde vi skullet igennem det her i USA, havde vi enten aldrig haft råd til det, eller også ville vi være gældsat for livet. Vi tager det ikke for givet, og vi må aldrig gå efter at blive ligesom USA på det punkt! Der er USA IKKE et forbillede, skriver han.

Niels Brandt er i forvejen far til sønnen Arthur.

Fakta om endometriose

Når man har endometriose, har man livmoderslimhinde (endometrium) på forkert sted. Det kan dels findes i livmoderens muskulatur, også kaldet adenomyose, dels helt udenfor livmoderen. Det vil sige, at man kan have endometriose på æggestokkene, i blæren, bughinden og tarmen. Det kan også findes længere væk fra livmoderen, for eksempel i navlen eller i operationsar.

Endometriosevæv undergår cykliske forandringer som slimhinden i livmoderen, og det medfører typisk smerter i forbindelse med menstruation i de tidligere stadier af sygdommen, dvs. i begyndelsen.

Når sygdommen har stået på i nogen tid vil smerterne ofte blive mere kroniske og ikke afhængige af menstruationstidspunktet. Endometriose påvirkes af hormoner, og man ser derfor stort set aldrig endometriose hos børn eller kvinder efter overgangsalderen. Hverken børn eller kvinder efter overgangsalderen har hormon, da det er forbundet med den fertile periode.

Det skønnes at op til ti procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Under fem procent af kvinder i den fødedygtige alder har behandlingskrævende endometriose. Man ved ikke, hvorfor nogen mærker endometriosen meget, mens andre ikke gør.

Kilde: Netdoktor.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: