Dansk influencer straffes

Det har kostet en dansk influencer 60.000 kroner, at flere opslag ikke var markeret tydeligt nok som reklame

Influenceren straffes nu med bøde. Foto: Ritzau Scanpix
Influenceren straffes nu med bøde. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Danske kendte

En dansk influencer har fået en bøde på 60.000 kroner for at have brudt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at influenceren - eller influenten - ikke havde markeret betalt indhold som reklame på sin blog og Instagram.

Forbrugerombudsmanden sætter ikke navn på vedkommende, men fastslår, at det er 'en dansk influent med et stort antal følgere på Instagram,' samt at bøden er betalt.

Kendt influencer politianmeldt

Den ulovlige reklame fandt sted fra marts 2017 til december 2018 fordelt på 17 opslag om blandt andet skønhedsbehandlinger, restaurantbesøg og tøj- og skomærker.

Influenceren havde i flere tilfælde markeret opslaget med #ad, #spons eller #GAW, men det er ikke nok.

- Influenter har et ansvar for at gøre det tydeligt for deres følgere, hvis der er tale om reklame. Det havde den pågældende influent ikke gjort, og derfor var det en overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hun anbefaler, at man tydeligt markerer opslag med #reklame, #annonce eller lignende, så modtageren ikke er i tvivl.

I pressemeddelelsen bliver identiteten på influenceren ikke oplyst, ligesom kønnet og alder på vedkommende heller ikke er offentliggjort.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?