Nu er det slut.
Den 21-årige danske racerkører Christian Lundgaard og YouTube-stjernen Anna Briand med 180.000 abonnenter samt 224.000 følgere på Instagram er gået fra hinanden.
Det oplyser Anna Briand i en story på Instagram.
'Christian og jeg er ikke længere sammen. Mit hjerte er knust, og jeg er dermed utrolig sårbar og bare virkelig ked af det', skriver Anna Briand og fortsætter:
'Derfor vil jeg sætte pris på ikke at få yderligere spørgsmål omkring dette, og at I vil respektere vores privatliv. Tak.'
Anna Briand sætter altså ikke ord på, hvad der ligger til grund for bruddet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forlænget aftale
21-årige Christian Lundgaard har til dagligt racerholdet Rahal Letterman Lanigan Racing som sin arbejdsgiver, og her går det godt.
Tilbage i august fik danskeren forlænget sin aftale med holdet. Det er blevet kaldt en 'langsigtet aftale' - det blev dog ikke oplyst, hvor lang den præcis er.
Men nyheden blev offentliggjort i en pressemeddelelse, hvori Bobby Rahal, der er medejer af holdet, jublede over aftalen.
- Jeg er så tilfreds med Christians fremskridt på teamet. Han har vist, at vi kan regne med ham i disse løb. Han fungerer godt i teamet, og vi er glade for, at vi fortsætter de næste mange år, fordi jeg tror på, at han vil fortsætte med at forbedre sig og potentielt vinde løb i den nærmeste fremtid, blev der blandt andet skrevet i pressemeddelelsen.
Christian Lundgaard var skam også glad for aftalen, og han benyttede lejligheden til at takke ejerne af holdet.
- Jeg vil sig mange tak til Bobby, David og Mike for at forlænge med mig.
- Vi har haft nogle gode resultater på det seneste, og jeg er sikker på, at dette også har hjulpet deres beslutning. Først og fremmest er jeg bare glad og super begejstret for, at de gav mig denne mulighed, lød ordene fra den unge dansker.