Sangerindes værste erfaringer: Derfor hader jeg stoffer
Dansk sangerinde fandt sin far efter 20 år: Han var ikke den hun troede
Sidste år skrev 40-årige Tina Dickow et noget anderledes brev. Brevet er skrevet til sangerindens børn, og det er aldrig blevet sendt.
Børnene skal nemlig kun læse det, hvis det værst tænkelige skulle ske, og deres mor ikke kommer hjem en dag.
Kig på hænderne - Kig på hænderne - Kig på hænderne!
I Tina Dickows nye biografi 'Tæl til Tina' løfter hun sløret for lidt af det, der står i brevet.
- Brevet, jeg skrev den aften, er sødt. Livsbekræftende. Kærlighedsfuldt. Alt det, jeg tænker, man gerne vil læse fra en mor, som er væk, skriver hun i bogen og fortsætter:
- At de er elskede, at de er heldige, at livet er større end dét at miste en, man elsker, og at de skal fortsætte ud i det, fulde af kærlighed og tillid. Det var selvfølgelig svært at skrive – ja, nærmeste umuligt og måske også lidt morbidt – men det var vigtigt for mig at gøre det.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meget væk
Ifølge Tina Dickow er det især de mange timer, hun har været væk fra sine børn i forbindelse med sit arbejde, der har fået hende til at skrive brevet.
- Det er meget privat, at folk nu kan læse om dette brev, men det var vigtigt for mig at skrive det, siger hun til DR og tilføjer:
- Det var en ekstrem tid, hvor hormonerne hamrede rundt i min gravide krop, min mand Helgi var lige blevet hjerteopereret, og Europa var udsat for mange terrorangreb.
Popsild dropper fisse-sang efter sexskandale
Siden hun skrev brevet har parret fået deres tredje barn, Theodor, som kom til verden for 10 måneder siden. Udover Theodor har parret sammen datteren Josefina på tre år og sønnen Emil på fem år.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Tina Dickow, men hun ønsker ikke at stille op til flere interviews angående den nye bog.