Dansk sangerinde er blevet single

Inez Gavilanes, der er en del af Sukkerchok, er blevet single

Inez Gavilanes er ikke længere sammen med sin kæreste. Foto: Mogens Flindt
Inez Gavilanes er ikke længere sammen med sin kæreste. Foto: Mogens Flindt

Efter syv års forhold er den danske sangerinde Inez Gavilanes, der er kendt fra popgruppen Sukkerchok, og kæresten, Nicky, gået fra hinanden.

Det fortæller 42-årige Inez Gavilanes til Ekstra Bladet.

- Vi er gået fra hinanden for en lille måneds tid siden. Jeg tror, det er det rigtige, at vi skal det her, men jeg må være ærlig og sige, at det ikke var min beslutning, siger hun.

Overraskende udmelding: Genopstår efter ti år

Parret har sammen en lille datter, der snart fylder tre år, og derfor har det været ekstra svært at gå hver til sit for Inez Gavilanes.

- Jeg har haft nogle meget fastlåste holdninger om, at når man først har sat børn i verden, så er det til sine dages ende. Det har været min religion. Det var ham, jeg valgte at gøre det med, så derfor har jeg også altid tænkt, at det skulle fungere for enhver pris, men det er gået op for os, at vi er for forskellige, og at forskellighederne er blevet for store. Vi er vokset fra hinanden, desværre, siger hun og fortsætter:

- Jeg har gerne villet være en kernefamilie, og det har på en eller anden måde været forbundet med noget skamfuldt for mig, at det ikke bliver, som jeg havde ønsket. Så da det stod klart, at vi ville gå fra hinanden, blev jeg ramt af en følelse af fiasko, fordi det var langt fra mit selvbillede. Men selvom jeg har følt skam og skyld, så vil jeg vende det og gøre det til en styrke og finde stolthed i det i stedet for at skamme mig over, at jeg nu skal gøre det selv. Det kræver meget at være forælder på egen hånd lige pludselig og stå selv, siger hun videre.

Inez er en del af popgruppen Sukkerchok, som genopstod i år efter ti års pause. Foto: Mogens Flindt
Inez er en del af popgruppen Sukkerchok, som genopstod i år efter ti års pause. Foto: Mogens Flindt

Humøret svinger
Selvom Inez Gavilanes stadig er påvirket af bruddet, der fortsat er meget nyt, er hun fortrøstningsfuld omkring fremtiden.

- Jeg går ind og ud af det. Først var der en skræk omkring alt praktikken omkring vores barn. Ville det kunne komme til at fungere? Hvor skal vi bo? Skal vi sælge huset? Alt praktik er faldet på plads uden de store problemer, og vi har været enige om det, og der har ikke været de store diskussioner, siger hun og fortsætter:

- Vi er begge enige om, at vi selvfølgelig vil vores barn det bedste. Vi kommer til at bo tæt på hinanden, og vi kommer til at samarbejde som forældre. Vi har en intention om at lande det her i et venskab, som kan blive endnu stærkere end vores forhold, siger Inez Gavilanes, der samtidig fortæller, at hun bliver boende i parrets tidligere hus, mens ekskæresten flytter ind i en ny bolig kun ti minutter væk.

Vildt regnskab: Skovler millioner ind

- Jeg er taknemmelig for, at jeg kan blive boende i huset. I huset har vi udsigt ud til naboens mark og køer, og jeg er glad for den ro, der er herude. Jeg var meget ked af det ved tanken om, at jeg ikke skulle være der mere, siger sangerinden, der især får tankerne på noget andet i kraft af arbejdet med Malene Qvist og Kat Stephie Holst, der udgør den resterende del af popgruppen Sukkerchok.

- Det, der holder mig oppe, er vores Sukkerchok-projekt, for det er et pusterum. Projektet fik en mavepuster på grund af corona. Men vi har de første par møder i de her uger og kører løs på projektet, nu hvor verden bliver lidt mere normal, siger hun videre.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Nicky, der oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer til bruddet.