Dansk skuespiller indlagt - fik ildebefindende på scenen

Skuespiller fra Det Kongelige indlagt i Herning efter ildebefindende på scenen

Anders Hove fik et ildebefindende under opførelsen af et Samuel Beckett-stykke. Foto: Det Kongelige Teater
Anders Hove fik et ildebefindende under opførelsen af et Samuel Beckett-stykke. Foto: Det Kongelige Teater
Følg Danske kendte

Tirsdag aften blev desværre ikke den festaften, det skulle have været, da Herning Teater åbnede sæsonen med fornemt besøg fra Det Kongelige Teater. Det skriver Herning Folkeblad onsdag

Teatret skulle have opført to forestillinger af den berømte forfatter Samuel Beckett, men umiddelbart efter den første forestilling blev den anden aflyst, og publikummet blev sendt hjem.

Hovedrolleindehaver Anders Hove blev ifølge Folkebladets anmelder mod slutningen af den første forestilling svær at høre på scenen, og det viste sig, at han havde fået et ildebefindende.

- Der var en læge til stede blandt publikum, og der blev hurtigt sendt bud efter en ambulance, som kørte Anders Hove til sygehuset, fortæller formanden for Herning Teater, Egon Bjørn Thygesen, til Herning Folkeblad.

Chokerende oplevelse
Annette Berner, der er Turné- og gæstespilschef på Det Kongelige Teater, havde en god nyhed onsdag morgen.

- Det er sådan, at Anders efter omstændighederne har det godt. Han har været indlagt på sygehuset (i Herning, red.) og er blevet undersøgt, og nu venter vi på stuegang, hvor vi kan få mere at vide, siger hun til Herning Folkeblad og tilføjer:

- Han fik et ildebefindende, og det er det eneste, vi kan sige nu.

Den på alle måder triste afslutning på teater-aftenen har også sat sine spor hos formanden.

- Det var en chokerende oplevelse for os allesammen - både for skuespillere og publikum - men der var desværre kun én udvej, siger Egon Bjørn Thygesen.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.