Dansk skuespiller om terrorisme: Det har intet med islam at gøre

Ali Sivandi spiller rollen som terrorist i næste sæson af 'Gidseltagningen'. Privat er han selv muslim og tager afstand fra radikalisering

Ali Sivandi har i år været en del af optagelserne til 'Bedrag', 'Valhalla' og 'Gidseltagningen'. Foto: Henning Hjorth
Ali Sivandi har i år været en del af optagelserne til 'Bedrag', 'Valhalla' og 'Gidseltagningen'. Foto: Henning Hjorth

Han er primært kendt for sin rolle som gangsteren Semion i filmen 'Underverden', og i 2019 tordner skuespiltalentet Ali Sivandi atter frem på skærmen, når han bliver en del af fortsættelsen på 'Gidseltagningen', der vises på Kanal 5.

Her spiller han terroristen Rami, der kaprer en færge på Øresund, og det har været en interessant karakter at dykke ned i, fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham.

- Det har været interessant at vise, hvordan sådan en type kan være, siger Ali Sivandi ved mødet, der finder sted før dobbeltdrabet på en norsk og dansk kvinde i Marokko.

Dansk skuespillerinde jubler: - Jeg skal giftes

Ifølge Ali Sivandi, der selv er muslim, har typer som Rami nemlig intet med islam at gøre.

- Der er mange, der tror, at det her er islam, men det har intet med islam at gøre. Det er bare nogle radikaliserede, hjernevaskede typer, der prøver at retfærdiggøre – i hvert fald min karakter – deres tidligere jeg ved at gøre de her ting og lade det gå ud over uskyldige mennesker, forklarer han og tilføjer.

- Min karakter har været benhård kriminel i sit gamle liv, og måske fængselslivet har gjort ham lidt dummere, end han var. Han har fundet en ro ved at tage i moskéen, hvor der er blevet prædiket om, at Vesten har gjort alverdens dårlige ting, og han har så fået at vide, at hvis man dør som en martyr, så kommer man direkte i himlen, men det er jo ikke det rigtige. Du kommer ikke i himlen ved at skade andre mennesker.

Det er nogle radikaliserede, hjernevaskede mennesker, siger Ali Sivandi om folk, der bliver terrorister. Foto: Henning Hjorth
Det er nogle radikaliserede, hjernevaskede mennesker, siger Ali Sivandi om folk, der bliver terrorister. Foto: Henning Hjorth

I privaten er Ali Sivandi selv muslim.

- Men jeg er ikke den mest troende, og jeg går ikke i moské hver fredag. Jeg har en indgangsvinkel til det, og jeg ved, at man skal behandle folk med respekt og vise folk det bedste af sig selv. Det er det, islam handler om.

Dansk skuespiller i sorg: - Det kom pludseligt

Rollen er endnu et eksempel på, at Ali Sivandi gør sig godt som skurk. Fra gangsteren Semion til terroristen Rami. Men han fortæller, at han fremadrettet gerne vil prøve sig af i andre roller.

- Jeg har takket nej til et par roller, og jeg vil gerne være meget påpasselig med, hvad jeg tager næste gang. Jeg har leveret denne her type karakter i mange forskellige genrer, og jeg er ved at være lidt træt af at spille den. Ikke dermed sagt, at jeg ikke synes, det er fedt, men jeg vil ikke sætte mig selv i bås.

Mørbanket dansk skuespiller: Har ikke set min familie i fire måneder

Optagelserne til sæson to af 'Gidseltagningen' blev afsluttet tidligere på måneden og vises til næste år.