Annonce:
Annonce:

Dansk stjerne havde fået nok: Skrev afskedsbrev

Nina van Pallandt var nedtrykt og ville gøre en ende på det hele, da hun indså, at hendes ægteskab med Frederik var slut. Men det endte med at være hende, der overlevede på den lange bane

De blev kaldt verdens smukkeste par og sang for udsolgte sale i hele verden i slut-50'erne og start-60'erne.
Men pludselig tog historien om det forelskede par og den musikalske duo en uventet drejning:
Fra stjernestøv og calypso-toner til skilsmisse, smugling, svindel - og drab.

Med Susse Wold som fortæller, dykker Ekstra Bladet ned mysteriet om verdensstjernerne.
Lyt til podcasten her.

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Der er for alvor drama i fjerde episode af Ekstra Bladets spændende podcastserie 'Nina & Frederik' i otte afsnit, der handler om en af de største danske musikalske eksportsucceser nogensinde.

En duo både musikalsk og privat, der tilmed blev kaldt 'verdens smukkeste par', inden det hele pludselig var knap så smukt.

Det lakker således mod enden for Nina og Frederiks van Pallandts ægteskab og dermed også for deres professionelle karriere, da Frederik mod slutningen af 1960'erne bliver forelsket i en anden kvinde.

Hun hedder Dorthe, og de skal endda have et barn sammen.

Nina og Frederiks børneflok talte tre, men da Frederik fik barn med sin elskerinde, Dorthe, legede de for en stund alle storfamilie. Her Nina og Frederik med egne børn. Foto: Polfoto
Nina og Frederiks børneflok talte tre, men da Frederik fik barn med sin elskerinde, Dorthe, legede de for en stund alle storfamilie. Her Nina og Frederik med egne børn. Foto: Polfoto
 

Den utro type
Frederik har aldrig lagt skjul på over for sin kone, at han er glad for andre kvinder, og da parret indgik ægteskab i 1960, havde han endda betinget sig, at han kunne få lov til at beholde en elskerinde i Tyskland.

Annonce:

Nu er det hele ramlet - især efter at Frederik ændrer livsstil, bliver glad for stoffer og gennem flere år skejer ud med jetsetvenner på Ibiza.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Men i stedet for at gå fra hinanden holder Nina og Frederik facaden udadtil. De to, Frederiks elskerinde og deres nu sammenbragte børneflok på fire leger således storfamilie.

I det skjulte er Nina dog ved at krakelere mentalt. 

Nina van Pallandt overvejede at gøre en ende på det hele, men kom helldigvis på andre tanker. Og på sigt kom hun bedst ud på den anden side, mens manden røg ud i kriminalitet. Foto: Jørgen Sperling/Ritzau Scanpix
Nina van Pallandt overvejede at gøre en ende på det hele, men kom helldigvis på andre tanker. Og på sigt kom hun bedst ud på den anden side, mens manden røg ud i kriminalitet. Foto: Jørgen Sperling/Ritzau Scanpix
 

Spiller sidste koncert
Duoen har dog stadig en lang række koncerter i udlandet, der skal overstås, og de private problemer må derfor parkeres for en stund.

Nina og Frederik spiller deres sidste koncert sammen i Sydafrika i 1969, nærmest præcis 10 år efter at parret blev kærester, og da Nina alene går om bord for at flyve hjem til London, hvor parret har en lejlighed, mens han drager mod hjemmet på Ibiza, er det med tungt hjerte.

Annonce:

Her indser hun, at hun fremover må leve uden Frederik efter et stormomsust forhold og en musikalsk karriere, der stak af fra den ene dag til den anden, men faldt fra hinanden over en årrække.

Artiklen fortsætter under billede og boks ...

Der var mange opture i Nina og Frederiks forhold og karriere, men lige så mange nedture var der også. Parret gik fra hinanden i 1969, men blev først officielt skilt i 1975. Foto: Polfoto
Der var mange opture i Nina og Frederiks forhold og karriere, men lige så mange nedture var der også. Parret gik fra hinanden i 1969, men blev først officielt skilt i 1975. Foto: Polfoto

Søg hjælp

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefon 70 201 201 alle årets dage kl. 11-05.
  • Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning på skrivdet.dk
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17.
  • Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker.

Kilde: Livslinien

Køber sovepiller
En dag bliver det for tungt. Ninas verden bryder sammen.

Hun afleverer børnene, køber sovepiller og skriver et afskedsbrev.

- Jeg ved ikke, hvor Frederik var på det tidspunkt, men Nina sad der med et knust hjerte, siger Ninas barndomsveninde Annett Wolf, som medvirker i podcasten.

Hun kom til London for at trøste veninden. For Nina endte med at fortryde sine dystre planer. 

Her hele historien om parrets brud, Ninas dystre tanker, venindens erindringer, og hvordan Nina og Frederiks respektive liv og karrierer udvikler sig - i Frederiks tilfælde tragisk med døden til følge - i podcasten her:

En ny kvinde har fanget Frederiks interesse, og da han skal have barn med en anden, får Nina nok. Lyt til dagens episode.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: