Annonce:
Annonce:

Dansk stjerne: - Jeg så ånder og hørte ting

Skuespilleren Danica Curcic havde en livlig barndom, som hun har kunnet bruge til sin rolle i Netflix-serien 'Equinox'

Danica Curcuc i 'Equinox', hvor hun spiller hovedrollen Astrid. Foto: Netflix/PR
Danica Curcuc i 'Equinox', hvor hun spiller hovedrollen Astrid. Foto: Netflix/PR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Snart kan den danske stjerneskuespiller Danica Curcic opleves på ny, når hun spiller hovedrollen i Netflix-satsningen ’Equinox’, der baserer sig på den populære DR-podcast ’Equinox – 1985’.

Serien kredser om det overnaturlige og uforklarlige, når Curcic’ karakter Astrid forsøger at finde forklaringen på, hvordan en flok studenter, inklusive søsteren Ida, kunne forsvinde sporløst. Forberedelserne til rollen gav den 35-årige skuespiller anledning til at dykke ned i sin egen barndom, der har været med til at forme hende, så hun i dag erklærer sig åben over for det uforklarlige.

- Jeg er helt klart en, der spytter mig over skulderen, når der går en sort kat over vejen, og som banker under bordet tre gange og får andre til det. Jeg gør det, så er jeg sikker, griner hun.

Afslører første smugkig på ny dansk Netflix-serie

Annonce:

I ’Equinox’ eksisterer et parallelunivers – i hvert fald i Astrids sind, men det er ikke sådan, at Danica Curcic nødvendigvis rider med på den bølge. Hun er dog overbevist om, at der sker ting, vi ikke kan forklare.

- Jeg tror da på, at der foregår en masse ting, vi ikke kan forklare med vores lille rationelle sind. Vi er vant til at putte alt i bokse og sige ’det må være sådan’. Jeg tror, der ligger sindssygt meget mellem linjerne, som er uforklarligt, siger hun og fortsætter:

- Som børn bliver vi født med et sanseapparat, der er helt åbent. Jeg var selv ekstremt fintfølende som barn, og så vokser vi op i nogle miljøer, hvor vi får at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Vi puttes ind i én virkelighedsopfattelse, selvom der findes så mange.

Under en radioudsendelse får hun et opkald, der får hende til at undersøge, om det, hun oplevede som barn, måske var virkeligt. Foto: Netflix/PR
Under en radioudsendelse får hun et opkald, der får hende til at undersøge, om det, hun oplevede som barn, måske var virkeligt. Foto: Netflix/PR

Hun husker klart, hvordan fantasien prægede hendes egen barndom.

Annonce:

- Jeg har haft en totalt livlig fantasi. Jeg følte, at jeg så ånder og hørte ting, så der var meget, jeg kunne tage fat på til denne her rolle. Jeg gik jo rundt i lejligheden som barn og var sikker på, at der fandtes ånder, så der var meget at relatere til, griner hun.

Selvom beskeden leveres med et grin, er skellet mellem virkelighed og fantasi stadig et stort interesseområde for den Bodil- og Robert-vindende skuespiller.

- Jeg har en clairvoyant, jeg ser rimelig fast. Når jeg siger det, lyder det måske mærkeligt, men det handler om, at man snakker om nogle energier og fornemmelser, man ikke helt kan sætte i en boks. Hvor man rent psykologisk kan sige, at det må være, fordi du har gjort sådan og sådan i din barndom.

- Hvad har det givet dig at gå til clairvoyant?

- Det har givet mig en dybere forståelse af mig selv. Hun har været enormt givende, og det har været uhyggeligt spot on de ting, jeg har talt med hende om. Det er troen på, at der er noget, man får med sig i sin arv og gener. At der er en grund til, at nogle ting sker, som de sker.

Annonce:

- Folk kan have deres fordomme om clairvoyance og tro, det kun handler om kontakt med afdøde. Men det er meget mere end det.

Danica Curcic da hun i 2014 vandt en Bodil som bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i 'Stille Hjerte'. Foto: Jakob Jørgensen
Danica Curcic da hun i 2014 vandt en Bodil som bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i 'Stille Hjerte'. Foto: Jakob Jørgensen

- Har du oplevet kontakt med en afdød?

- Ikke på den måde direkte, men jeg har da været i kontakt med en persons energi eller oplevet en følelse af, at nogen vil en noget. Det er en meget vild og smuk oplevelse, siger Danica Curcic.

’Equinox’ har premiere på Netflix 30. december. På rollelisten finder man Danica Curcic, Lars Brygmann, Karoline Hamm, Hanne Hedelund, Fanny Bornedal og Alexandre Willaume.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: