Dansk stjerneskuespiller nu sikret pensionen

Solbjørg Højfeldt om Lauritzen-pengene: Jeg er uvant med priser

Følg Danske kendte

- Jeg har for længst affundet mig med, at det i vores hjem er min mand, Henning, (Henning Jensen, red), der fuldt velfortjent får alle priserne. Af samme grund er jeg fuldstændigt overvældet over at have fået Lauritzen-prisen. Og her tænker jeg ikke kun på pengene, men i lige så høj grad på den hæder, det er. Jeg er meget glad.

Solbjørg Højfeldt har været færdiguddannet som skuespiller siden 1977, og i den forløbne tid har hun ud over et par legater ’kun’ modtaget en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i ’Slingrevalsen’.

Den meget unge Solbjørg Højfeldt i Slingrevalsen over for Ulf Pilgaard. foto: PR
Den meget unge Solbjørg Højfeldt i Slingrevalsen over for Ulf Pilgaard. foto: PR
 

Fra 1999 til 2008 fik Henning Jensen ikke færre end fire store priser - herunder en Lauritzen-pris - med mange penge i. De blev brugt til at indkøbe og modernisere et sommerhus i Nordsjælland, og denne besiddelse udgør nu parrets pension.

Har altid boet til leje
- At få en Lauritzen-pris på 250.000 kr. er rigtigt mange penge, og når de sorte huller i økonomien er lukket, skal resten bruges til pensionen. Hverken Henning eller jeg er unge mere. Jeg fylder 70 år til næste år, og jeg har været freelancer i godt 45 år. Men det er først igennem de senere år, at der er etableret pensionsordninger for skuespillere, og det betyder, at jeg faktisk ikke har sparet særlig meget pension op. Derfor er sådan en pris fantastisk.


Gemalen Henning Jensen fik sin Lauritzen-pris i 2008. Otte år senere ramte pengeregnen Solbjørg Højfeldt. Foto; All Over

Solbjørg fortæller, at hun og gemalen aldrig havde prøvet at eje noget, før de købte sommerhuset i 2000. Tidligere boede de til leje på Frederiksberg, og i dag bor de til leje i Skovshoved.

- Min snak om pension skal ikke forstås sådan, at jeg er ved at lægge op. Tvært imod. Jeg vil fortsætte så længe, jeg har min nysgerrighed i behold. Heldigvis har vi som skuespillere mere at byde på med alderen og erfaringen. Men for mange af os uden den store opsparing, spiller økonomien naturligvis også ind. Henning og jeg er dog heldige, fordi vi har sommerhuset. Vi ved begge, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at sælge det, så vi kan klare os. Så det er trygt, at vi har det.

De unge er klogere
Den 69-årige skuespiller understreger, at hun slet ikke kan beskrive, hvor lykkelig, hun er for prisen.


Der kan ikke være mange scener i det ganske land, Solbjørg Højfeldt ikke har gæstet. Her er hun i 'En Skærsommernatsdrøm' på Gladsaxe Teater. Foto: Jørgen Sperling

- De unge skuespillere i dag er heldigvis meget mere fornuftige og klogere, end vi var i min tid. Der er centralt lavet ordninger, så de kan spare op, og det gør de. Den tradition havde vi andre ikke, siger hun.


Lauritzen-prisen er kun Solbjørg Højfeldts anden prisen i karrieren. Hun har været freelancer i 45 år. Foto: Tariq Mikkel Khan

Ud over at have været med i film som bl.a. ’Blinkende lygter’ og ’Brødre’, har Solbjørg Højfeldt også lavet sitcom i form af ’Langt fra las Vegas’ og hun har spillet med i et utal af teaterforestillinger, instrueret samt undervist på Statens Teaterskole.

Højfeldt blev oprindeligt uddannet hospitaltlaborant, og hun blev gift med Henning Jensen i 1985.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.