Annonce:
Annonce:

Dansk talent overrasker: - Det er gået helt amok

Først til tops i musik-, teater- og filmverdenen. Nu har danskeren Nicky Andersen også erobret den virtuelle verden, efter det populære spil Fortnite har købt rettighederne til at bruge hans dans

Det 23-årige dansetalent Nicky Andersen har nu også erobret spil-verdenen. Privatfoto
Det 23-årige dansetalent Nicky Andersen har nu også erobret spil-verdenen. Privatfoto
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Fra dans med Shakira under Super Bowl og Will Smith i filmen 'Aladdin' til at lave trin til K-popgruppen BTS - en af de største popgrupper nogensinde.

Karrieren for den 23-årige danske koreograf Nicky Andersen er skudt afsted i raketfart.

Nu har den unge dansker også sat sit aftryk i den virtuelle verden. Det populære spil Fortnite har købt rettighederne til at bruge de dansetrin, som Nicky Andersen lavede til BTS' megahit 'Dynamite', hvis musikvideo slog rekorder, da den blev set 100 millioner gange på under et døgn.

- Det er gået vildt for sig. Gennem de tidligere år føler jeg ikke, man har været i forgrunden som danser. Men det er nye tider, hvor dans er blevet et helt ny stor ting. Der er tv-programmer om dans - og nu med Fortnite, hvor de køber danse til deres spil, siger Nicky Andersen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Annonce:

Fra Virum til Hollywood
I spillet, der har 350 millioner registrerede brugere, forsøger 100 spillere at blive den eneste, der overlever. Som en gimmick, kan spillerne lave en lille dans, når de eksempelvis har vundet over en anden spiller.

I lanceringen af Nickys dansetrin afholdt Fortnite et koncert, hvor sangen 'Dynamite' og dansetrinene blev vist. Tidligere har Fortnite samarbejdet med Drake, Travis Scott og Marvel.

Ekstra Bladet taler med Nicky Andersen over et video-opkald fra Dubai, hvor han er for at koreografere musikvideoer med 'Spice Girls'-produceren Simon Fuller og popgruppen 'Now United'.

Artiklen fortsætter under indlægget...

- Det er gået helt amok. Det har bare været det ene store projekt efter det andet. Det hele startede med 'Aladdin', hvor Hollywood fik øje på en lille dreng fra Virum. Så blev det Super Bowl og en masse andet, så BTS og nu Fortnite. Lige pludselig køber en af verdens største spil en af mine danse. Det er crazy. Hvor ofte er der lige officielle danse med i spil?

Dansk ungdomstalent bag dans til rekordhit

Annonce:

Den nye 'moonwalk'
Hvor millioner af unge mennesker før i tiden øvede sig på Michael Jacksons 'moonwalk' hjemme på værelset, er det nu Nicky Andersens dans til 'Dynamite', der hitter, men han kunne ikke have nået så langt uden forældrenes støtte.

- Jeg har danset, siden jeg var fire år gammel. Mine forældre har brugt nærmest hver en øre på mine dansetimer og rejser til Tyskland, Frankrig og USA bare for at tage til konkurrencer. Og nu kan jeg jo leve af det.

Succen med BTS og Fortnite har nu fået Nicky Andersen til sammen med dansekollegaen Michel Sian at starte virksomheden 'Micky Creatives'.

- Dansen til Fortnite er jo sådan en slags signatur-dans, ligesom Michael Jacksons 'moonwalk'. Der fandt jeg ud af, at man måske kunne bruge dans som en form for marketing.

Nicky forklarer, at han ikke må oplyse, hvad han har fået for koreograf-jobbet med BTS, men fortæller, at han ikke har fået noget for Fortnite-købet, da det er BTS, der ejer dansen.

K-pop brager til tops: Større end 'Gangnam Style'

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: