De seneste måneder har Mascha Vang noget nær startet et helt nyt liv. Hun har fået ny kæreste og er flyttet sammen med ham i den anden ende af landet.
Bloggeren har sagt farvel til København og goddag til Kolding med alt, hvad det indebærer af dine og mine børn under samme tag. Mascha Vangs kæreste, Troels Krohn Dehli, har to børn fra et tidligere forhold, mens hun har datteren Hollie Nolia med racerkøreren Nicolas Kiesa.
Men der bliver ikke noget vores børn, forsikrer Mascha Vang.
- Jeg skal ikke have flere børn!, siger hun uden tøven.
- Hollie Nolia er seks år nu, og vi er altså er ret godt sted. Det vil være voldsomt at starte forfra. Der er så mange ting, vi kan lave sammen nu. Rejse og opleve verden sammen. Hvis jeg nu havde en baby på armen, ville det sætte en begrænsning for det, siger Mascha Vang til Ekstra Bladet.
- Jeg er både Mascha Vang og Marianne Christensen
Vil ikke være gravid
Ud over de rent praktiske udfordringer ved at have en baby, har Mascha Vang heller ikke lyst til at lægge krop til endnu en graviditet.
- Bare det at skulle være gravid igen, siger hun og sukker.
- Der ville jo gå to år, før jeg var normal. Det kan jeg simpelthen ikke overskue, siger hun.
Mascha Vang har via sit arbejde som blogger været på mange eksotiske rejser med sin datter, men det kan de ikke gøre så ofte mere, da Hollie Nolia er startet i skole og skal passe sin undervisning.
Lige nu har den seksårige pige dog fået en ekstra ferie fra skolen og er med sin mor på Borneo, hvor Mascha Vang skal bestige bjerget Mount Kinabalu i forbindelse med velgørenhedsarbejde for Børneulykkesfonden.
- Jeg synes, at når det er sådan nogle rejser, så er det noget andet end en charterrejse. Jeg synes, at hun kan lære så meget. Vi skal besøge nogle børnehjem, og vi skal ud i regnskoven og besøge et rehabiliteringscenter for orangutanger. Vi skal opleve en masse, siger Mascha Vang, der ikke har fået finpudset formen helt til vandringen på bjerget.
- Jeg er overhovedet ikke en skid klar. De andre har trænet i tre måneder. Jeg startede den anden dag og gik i stå efter to dage, griner hun.
Irina skal møde verdensstjerne: - Jeg vil hellere møde hendes mor
Mascha Vang er dette forår aktuel i programmet 'Beauty Bosserne' på Kanal 4 og Dplay. Ud over bloggeren medvirker blandt andre Irina Olsen og Mai Manniche.
Programmet har premiere 21. januar klokken 21.00.