Dansk tv-kendis har scoret kendt blogger

Kagekonkurrencen har ført Jesper Søvndal sammen med sin nye kæreste

Jesper nåede finalen i 'Den store bagedyst', men sikrede sig ikke sejren. Foto: DR/ Bjarne Bergius Hermansen
Jesper nåede finalen i 'Den store bagedyst', men sikrede sig ikke sejren. Foto: DR/ Bjarne Bergius Hermansen
Følg Danske kendte

Jesper Søvndal, der bagte sig i finalen i 2017-udgaven af 'Den store bagedyst', er mere end almindeligt glad for tiden.

Det er ikke en perfekt stivnet mousse eller en skinnende glace, han smiler ekstra bredt over dette forår.

Den 29-årige amatørbager er smaskforelsket, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Ja, jeg har fået en kæreste, og hun er rigtig sød, siger Jesper Søvndal, der i godt en måned har dannet par med bloggeren Johanne Mygind, kvinden bag bloggen nutidensmor.dk.

Jesper og Johanne har været kærester i en måned. Foto: Privatfoto
Jesper og Johanne har været kærester i en måned. Foto: Privatfoto

- Faktisk var det på en måde 'Den store bagedyst', der førte os sammen. Jeg var dommer i en bagekonkurrence i Bruuns Galleri i Aarhus, hvor hun arbejder. Hun skulle tage billeder og sende dem til mig, og så begyndte vi at skrive sammen, siger han glad.

Parret var for et par uger siden på ferie sammen i Marrakech i Marokko, og det var her, de besluttede sig for, at de nu officielt ville kalde sig kærester.

- Vi er ikke flyttet sammen endnu, men vi har lyst, siger Jesper Søvndal, der endnu har til gode at møde sin kærestes datter, Augusta på fire år.

- Men det glæder jeg mig til. Jeg kan rigtig godt lide børn og vil også gerne selv have nogle, siger Jesper Søvndal.

Det er ikke kun privat, at den tidligere deltager af 'Den store bagedyst' har god vind i sejlene. Han har gjort kager og bagværk til sin levevej, siden kameraerne slukkede, og Andrea Søllested vandt programmet.

Årets Bagedyst-vinder: Jeg er kisteglad

- Jeg har ikke noget fuldtidsjob mere. Jeg lever af at tage ud og være dommer og underholde med kager. Det er virkelig fedt, og man møder så mange glade mennesker, siger Jesper Søvndal, der har valgt at have en bæredygtig tilgang til sit bage-eventyr.

- Jeg laver noget, der hedder Klimakysset, og jeg synes, den tilgang til det er en god forlængelse af det, jeg lavede på designskolen. Her var det også det bæredygtige, jeg gik op i, siger Jesper Søvndal.

Lige nu er DR ved at optage en ny omgang 'Den store bagedyst'.

 

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.