En kompliceret graviditet endte dramatisk for den tidligere 'Ex on the Beach'-deltager Simone Frederiksen, da hun sent søndag aften blev mor efter akut kejsersnit.
Det skriver hun på Instagram.
'Puha for en omgang. Men her er han. Søndag aften kl. 21:48, kom han til verdenen, med et akut kejsersnit. 3180 gram og 50 cm lang. Det var dog ikke uden komplikationer, hvilket også er årsagen jeg først skriver dette opslag nu', starter realitystjernen sit opslag.
Højgravid realitystjerne sendt på sygehuset: - Jeg blev nervøs
Hun fortæller videre, at lægerne efter kejsersnittet fandt en blødning i hendes mave, og blot tre timer senere blev hun kørt på operationsgangen.
'Mit blodtryk var nede og vende 63/48. Jeg blev opereret og jeg havde i alt mistet 3100 ml blod, og jeg blev derfor indlagt på intensiv. Jeg var indlagt på intensiv i 2 dage, og kom derfor først ned til lillefisen i går', skriver hun.
Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun i øjeblikket ikke er helt frisk, og at hun stadig er indlagt. Derfor har hun ikke yderligere at tilføje.
.
Ikke alene
Den 30-årige førstegangsmor har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at det har været svært at gå igennem graviditeten alene. Hun har dog ikke skullet klare strabadserne på sygehuset uden hjælp.
'Heldigvis er den allerbedste mor, nemlig min mor her, og har været her igennem hele forløbet. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden hende', skriver hun på Instagram.
Gravid og single: Realitybabe kan næsten ikke gå
Hun slutter sit opslag med at sende en tak til personalet på Slagelse Sygehus:
'Der skal lyde et kæmpe tak til al personale der indtil videre har været omkring mig på Slagelse Sygehus - kæmpe respekt for jeres arbejde!'.