Endnu en kendt dansker må vinke farvel til lange gåture og indkøb i det lokale supermarked.
Tv-stjernen Anders W. Berthelsen er således havnet i coronakarantæne. Det bekræfter han over for Se og Hør.
- Jeg tager det meget stille og roligt. Jeg er bare lykkelig for, at jeg ikke var i gang med filmoptagelser. På den måde tænker jeg, 'det var sgu da heldigt'. Men det er da sjovere, når det regner uden for, end når solen skinner, siger han til ugebladet.
I coronakarantæne: - Det skal lige synke ind
Her fortæller han også, at han er 'røget på grund af Kahlenberg' med henvisning til den tidligere fodboldspiller Thomas Kahlenberg, der torsdag i sidste uge offentliggjorde, at han var smittet med coronavirus.
Det medførte, at 77 fodboldfans endte i karantæne.
Til Ekstra Bladet fortæller Anders W. Berthelsen via sms, at han har fået 14 dages karantæne ligesom alle andre, og at han har én uge tilbage.
'Heldigvis er jeg ikke i optagelse eller på teatret for tiden, så det ødelægger ikke rigtig noget. Jeg kan arbejde hjemmefra, da jeg sidder og skriver for tiden. Min familie er også i karantæne, så vi laver også lektier, rydder op i forskellige skuffer, og så er vi enige om, at det er fint, når solen ikke skinner for meget udenfor', skriver Anders W. Berthelsen.
Det så du ikke på tv: Fik vildt forbud
Han fortæller, at han ikke er blevet testet.
'Er ikke blevet testet. Har ikke haft nogle symptomer på sygdom overhovedet. Snakker med en læge hver dag og alt er fint', slutter han af.