Dansk tv-vært afslører: Derfor brød jeg sammen på direkte tv

Sisse Fisker blev rørt til tårer, da hun onsdag aften var gæst i 'Go' aften Danmark', og det var der en helt særlig grund til

Sisse Fisker brød onsdag aften ud i tårer i 'Go aften Danmark'. Foto: Ritzau Foto
Sisse Fisker brød onsdag aften ud i tårer i 'Go aften Danmark'. Foto: Ritzau Foto
Følg Danske kendte

Sisse Fisker udskrevet

Dansk tv-vært: - Jeg var skide bange

Der var ikke et øje tørt, da tv-værten Sisse Fisker gæstede 'Go' aften Danmark' onsdag aften.

Her fik den populære tv-vært, der står bag den frivillige forening SMILfonden, nemlig noget af en overraskelse.

Da hun sad i studiet, fik hun en uventet videohilsen fra 13-årige Laura Kehler. Den unge pige lider af muskelsvind i så slem en grad, at hendes hverdag lige nu mest kredser om sygdom og hospitalsbesøg, og her har SMILFonden gjort en stor forskel for den unge pige.

Som tak for fondens hjælp valgte den 13-årige pige derfor at sende en helt personlig hilsen til Sisse Fisker direkte i 'Go' aften Danmark'-studiet.

Rørende video: Tv-vært når ny milepæl efter operation

- I får alle børn, forældre og sygeplejersker til at glemme, at de er et sted, hvor man forventer smerte og bekymringer. I vender det til noget positivt. Noget, der er rigtig godt, sagde Laura Kehler i TV 2-programmet, mens hun kvitterede med et 'Jeg elsker dig' direkte henvendt til Sisse Fisker.

Det rørende øjeblik kan ses i videoen herunder:

Efter den søde hilsen kunne Sisse Fisker ikke holde tårerne tilbage og med dirrende mundvige og tårevædede øjne, kommenterede hun overfor værten Jes Dorph-Petersen på den søde hilsen.

- Hvor er hun sød. Tak, Laura, sagde Sisse Fisker i programmet, inden hendes stemme knækkede.

- Det betyder, at det giver mening. Det er jeg skide glad for, fortsatte hun efter at have sundet sig lidt.

TV2-vært var døden nær: Nu skal hun føde igen

Blev meget overrasket
Til Ekstra Bladet forklarer Sisse Fisker, at hun blev meget overrasket over, at netop Laura sendte hende en videohilsen.

- Jeg blev virkelig overrasket og rørt. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har grædt på tv, men SMILfonden er jo mit hjertebarn, og det er bare så dejligt at få at vide, at det skaber glæde for børnene, siger hun og fortsætter:

- Laura blev opereret akut for to uger siden. Hun gik derfor glip af hele SMILfondens julemission, hvor jeg sammen med en række kendte -blandt andet Sofie Linde og Rasmus Brohave - tog ud til 22 forskellige hospitaler i landet og gav julegaver og talte med børnene. Hun er så hårdt ramt. Hun er blevet opereret i kæben, i hjertet og alle mulige andre steder, men alligevel har hun overskud til at fortælle, at vi gør en forskel. Det er simpelthen så dejligt, tilføjer en glad Sisse Fisker.

Sisse Fisker blev rørt til tårer, da 13-årige Laura sendte en personlig hilsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sisse Fisker blev rørt til tårer, da 13-årige Laura sendte en personlig hilsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Elsker sit arbejde
Lige nu bruger Sisse Fisker al sin tid på SMILfonden, og ifølge stifteren selv går det rigtig godt med den frivillige forening.

- Det går helt fantastisk, og lige nu laver jeg ikke andet, fordi der er så meget at se til. Der er så mange børn og forældre, der giver positive tilbagemeldinger, og de er jo bare så glade for, at vi kommer og besøger dem på afdelingerne, siger hun og fortsætter:

- Vi rammer en målgruppe af kronisk syge, som ikke har en skid, så de har virkelig brug for nogle gode oplevelser. Kan vi bare få et smil frem, så er det dejligt. Det arbejde giver mig simpelthen så meget.

For et år siden blev Sisse Fisker selv opereret i ryggen, efter hun længe havde døjet med rygsmerter. Operationen har fået hende til at se på livet i et nyt lys, og det var blandt andet det, der gav hende lyst til at starte SMILfonden.

Kysser han stadig med Pernille Blume? Her er Holtens forklaring

- Hvis jeg ikke selv havde stået i situationen før og været på hospitalet, så havde jeg aldrig været her, hvor jeg er nu. Jeg er jo selv gået igennem en stor operation, og jeg har haft mine børn på hospitalet, hvor de har været indlagt i fuld narkose og er blevet opereret for lyskebrok. Heldigvis er vi sluppet billigt, men jeg ved, hvordan det føles, når man er så presset, og derfor vil jeg gerne gøre en forskel.

Selvom tv lige nu er lagt på hylden for den garvede tv-vært, så vil hun ikke udelukke, at hun vender tilbage til skærmen i fremtiden.

- Jeg har sagt nej til flere ting i efteråret på DR, og jeg vil også gøre det samme i foråret, hvis jeg får tilbud. Jeg vil dog ikke sige, at jeg aldrig skal lave tv mere, for det er jeg ikke sikker på. Det næste tv, jeg skal lave, må gerne være noget med de her familier, der har det svært. Men lige nu fylder mit arbejde i fonden så meget, og jeg brænder så meget for det, så jeg savner slet ikke tv.

Drak sig spritstiv på tv: Nu kan dansk popstjerne ikke gå i fred

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby