Den danske sportsjournalist Stine Bjerre deler på Instagram, at hun er blevet smittet med coronavirus.
Opslaget kommer seks dage efter, at FC Barcelona meldte ud, at Stines mand, Casper U., også var blevet smittet med corona.
På Instagram fortæller tv-værten, hvordan hun har det under sygdommen.
'Kære alle. Så ramte coronaen også mig. Jeg er blevet smittet i Spanien og er i isolation i vores hjem. Det føles som en slem influenza. Tilsat manglende smags- og lugtesans. Jeg er ovre det værste og vender stærkt tilbage. Tak for alle jeres søde tanker,' skriver værten fra TV2 Sport.
Stines mand, Casper, er også i karantæne, som myndighederne kræver.
I forbindelse med smitten skrev håndboldspilleren en kortfattet besked på Twitter:
'Positiv, siger de. Det kom som en overraskelse, for jeg har haft det godt. Nu er det tid til at slappe af og lade batterierne op derhjemme og besejre denne virus. Tak for alle beskederne i dag,' lød det.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Stine Bjerre, der ikke har yderligere at tilføje.