Annonce:
Annonce:

Dansker ramt af kæmpe læk: - Ikke verdens undergang

Den danske streamer JaxStyle fik lækket sin indkomst, da Twitch onsdag blev hacket

Jakob Krull, der er bedre kendt under navnet JaxStyle, fik lækket sin indkomst. Foto: René Schütze
Jakob Krull, der er bedre kendt under navnet JaxStyle, fik lækket sin indkomst. Foto: René Schütze
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det kom som et chok for de fleste, da Twitch onsdag blev hacket, og 10.000 streameres Twitch-indtægt blandt andet blev lækket.

Mange streamere holder kortene tæt, når det kommer til, hvor meget de tjener på at streame, men den danske streamer Jakob Krull, der er kendt under navnet JaxStyle på Twitch, var ikke ligefrem i panik, da Ekstra Bladet talte med ham efter det store læk.

- Folk kan se, at jeg har tjent 200.000-300.000 kroner om året på Twitch. Det kunne man nok godt selv regne ud, det er ikke verdens undergang for mit vedkommende. Der er nok nogle store streamere, der har det værre end mig, siger Jakob Krull.

Ekstra Bladet talte med danskeren kort efter lækket onsdag. På det tidspunkt havde han selv set listen, hvor hans eget navn og indtægt fremgik.

Annonce:

- Jeg har selv fået listen, men jeg skal selv hoppe live i aften, så får jeg nok at vide at nogle stykker, at man kan se det, men altså 'who cares', lød det roligt fra danskeren.

Gør det dig utryg, at din 'arbejdsplads' har været udsat for så voldsomt et hack?

- Twitch er lige så skrøbelige som alle andre. De er ejet af Amazon, så hvis et så stort firma kan blive hacket, så kan alle blive hacket, fortæller han.

Lækket af streamernes indkomst inkluderede udelukkende den indtægt, de har modtaget fra Twitch, og dermed er streamernes indtjening på donationer og sponsorater ikke inkluderet.

Du kan læse mere om onsdagens store læk her.

Her kan du læse om, hvordan Jakob tjener kassen fra sit værelse.

Hvad er Twitch?

  • Twitch er en hjemmeside og en app, hvor streamere kan sende live til brugere på siden.
     
  • Platformen er ejet af Amazon. Den fokuserer hovedsagligt på livestreaming af computerspil.
     
  • Der er dog meget andet end computerspil på siden. Folk streamer alt fra naturoplevelser og madlavningskurser til almindelige hverdagsbegivenheder, hvor underholdningen hovedsagligt består af interaktionen mellem streameren og seerne.
     
  • Twitch har cirka 30 millioner daglige brugere, der ser indhold fra omkring tre millioner streamere.
     
  • Streamerne tjener penge på reklamer, abonnementer, som brugerne opretter på deres kanal og direkte donationer, hvor pengene går direkte til streameren.
     
  • De mest populære streamere tjener mange millioner om året. Blandt andet gennem store sponsoraftale med spil-producenter og andre store brands.
     
  • Twitch blev vurderet til at have en markedsværdi på lidt over 25 milliarder kroner i 2021.

Sådan så det ud, da Ekstra Bladet besøgte JaxStyle, mens han streamede fra et værelse hos sine forældre. Han er siden flyttet i egen lejlighed. Foto: René Schütze
Sådan så det ud, da Ekstra Bladet besøgte JaxStyle, mens han streamede fra et værelse hos sine forældre. Han er siden flyttet i egen lejlighed. Foto: René Schütze
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: