Danskerne mindes Jan Monrad: Danmark er blevet et kedeligere sted

Nyheden om, at Jan Monrad er død, har fået danskerne til tasterne. Danmark hylder den folkekære komiker

Se billeder fra den folkekære komikers liv og karriere her

Komiker og entertainer Jan Monrad mistede fredag aften livet.

Hans kone, Marianne Busk Monrad, bekræfter over for Ekstra Bladet, at Jan Monrad døde af en blodprop i lungerne.

Nyheden om det tragiske dødsfald har fået flere læsere til at mindes og hylde den 64-årige komiker både på Facebook og på Ekstra Bladets tiplinje 1224.

Og beskeden er klar.

Verden er blevet et lidt fattigere og kedeligere sted.

Artiklen fortsætter under læsernes mindeord...

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- De sjoveste stunder i den tidlige ungdom med Monrad & Rislund, vil altid være en del af os der er vokset op med den vanvittige duo. Tak for de mange gode grin, du bliver aldrig glemt, skriver Gitte Hansen fra Schweiz.

Jan Monrad er død

- Han var et fantastisk menneske i vores lokalsamfund. Altid en sjov kommentar og hjælpsom. Han elskede at være i Odsherred, hvor jeg har mødt ham mange gange. Han vil være enormt savnet. RIP og mine tanker går til familien i den svære tid, skriver Tina Søe, der bliver bakket op af Dennis Munding.

- Mit største minde må være den personlige samtale, som jeg havde med ham, da jeg købte hæftet 'Pølsesnak'. Han fik mig til at føle, at vi havde kendt hinanden længe til trods for, at det var første gang – og eneste gang vi talte sammen. Jeg vil huske Jan Monrad som en meget sympatisk og ikke mindst underholdende mand, skriver Dennis fra Horsens

Hyldes på Facebook
Også på det sociale medie Facebook bliver nyheden om Jan Monrads død delt heftigt, og folk er faret til tasterne for at hylde ham.

Rislund i chok: Jeg talte med Jan i går

Også Ekstra Bladets egen chefredaktør Poul Madsen mindes den tidligere Ekstra Bladet-medarbejder på sin Facebook.

Komikeren blev født d. 18 marts 1951 på Amager i København. Inden sin død boede han sammen med sin kone i Holbæk i den nordvestlige del af Sjælland.