Dating-millionær køber dyrt ind

Stifteren af scoresitet Dating.dk har haft den store pung fremme og købt sig et nyt hjem i Vedbæk

Morten Wagner og Peter Johan Sønderby-Wagner stiftede Dating.dk sammen. Foto: Sofus Comer
Morten Wagner og Peter Johan Sønderby-Wagner stiftede Dating.dk sammen. Foto: Sofus Comer

Man kan muligvis ikke købe kærlighed for penge – men der er penge i kærlighed; i hvert fald har stifteren bag scoresitet Dating.dk Peter Johan Sønderby-Wagner lagt mere end 20 millioner kroner for sit nye hjem.

Det skriver boligsitet boliga.dk, der netop har registreret handlen til en pris, der løber helt op i 21.250.000 kroner.

Villaen ligger i den mondæne København-forstad Vedbæk, der traditionelt er at finde i boligmarkedets VIP-afdeling. Kystbyen har nemlig – alene i år – lagt postnummer til to af årets hidtil fem dyreste hushandler.

For det flotte millionbeløb har Sønderby-Wagner-parret fået en villa på hele 455 kvadratmeter – der er fordelt på 15 værelser. Dertil kommer et grundareal, som lyder på godt 3,2 hektar.

Danmarks første datingsite er stadig en knaldgod forretning

Peter Johan Sønderby-Wagner skal dog ikke til at lede efter et nyt yndlingspizzeria eller finde sig et nyt foretrukket indkøbssted. Vedbæk er nemlig ikke ubetrådt land for iværksætteren, der solgte sin del af Dating.dk tilbage i 2018.

Samme år kunne han nemlig også glæde sig over, at hans palævilla på Vedbæk Strandvej var blevet solgt. Villaen gik for 23,3 millioner kroner efter senest at have været udbudt til salg for knap 25 millioner.

Det var denne ejendom, Peter Johan Sønderby-Wagner solgte i 2018. Foto: boliga.dk
Det var denne ejendom, Peter Johan Sønderby-Wagner solgte i 2018. Foto: boliga.dk

Sønderby-Wagners nye villa nåede ifølge Boliga.dks arkiv blot at tilbringe tre måneder på markedet, inden parret slog til. I sin beskedne tid under til salg-fanerne nåede sælgeren dog at justere prisen ned fra de oprindelige 24,8 millioner kroner ejendommen ramte markedet med til 23 millioner, som var adressens seneste udbudspris.

Se Danmarks dyreste huse til salg her