Deler barsk hemmelighed: Blev voldtaget i sit hjem

Christina Bøving, tv-lægen Charlotte Bøvings hustru, var blot 25 år, da en mand kravlede ind gennem hendes køkkenvindue og misbrugte hende, mens hendes femårige søn sov i værelset ved siden af

Christina Bøving fortæller nu om de konsekvenser en voldtægt i 1995 har haft for hende. Foto: Christer Holte
Christina Bøving fortæller nu om de konsekvenser en voldtægt i 1995 har haft for hende. Foto: Christer Holte
Følg Danske kendte

'Ja. Jeg er blevet voldtaget.'

I et opslag på Facebook tager tv-lægen Charlotte Bøvings hustru, Christina, nu bladet fra munden og fortæller om et overgreb, der har naget og plaget hende i over halvdelen af hendes liv – og har fyldt hende med skyld og skam.

Til Ekstra Bladet uddyber hun den voldsomme oplevelse, der fandt sted i starten af januar 1995.

– Pludselig stod der en mand i mit soveværelse. Han lagde hånden over min mund og trak en T-shirt over mit ansigt. ’Hvis du ikke gør noget, sker der ikke noget,’ sagde han. Han begyndte at røre ved mig og gav mig et kondom i hånden, som jeg skulle sætte på ham, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg var 25 år og lige kommet hjem fra juleferie til min stuelejlighed på Frederiksberg. Jeg havde en mærkelig fornemmelse af, at der havde været nogen i lejligheden, mens jeg havde været væk, men kunne ikke sætte en præcis finger på det. Ofte sov jeg sammen med min femårige søn, men den aften blev han puttet på sit værelse, fordi jeg ville tage julepynten ned, når han var faldet i søvn. Heldigvis.

Lå helt stille
Kort efter, hun var gået i seng, vågnede Christina ved, at den i dag stadig ukendte mand stod lænet over hendes seng.

– Ved du godt, at jeg har et barn, spørger jeg, og han svarer: ’Ja, unger er søde. Jeg har set jer, når I har gået tur, men har ikke kunnet komme i kontakt med dig.’

Af skræk for at vække sin lille søn – og en højgravid nabo – lå Christina helt stille under voldtægten.

– Det er så sygt. Efter han har fået udløsning, ligger jeg bare og ryster. Han spørger, om jeg fryser, og lægger dynen over mig, fortsætter hun beretningen.

På Facebook støtter Charlotte Bøving sin hustru, Christina, med blandt andet disse ord: 'Min seje og stærke hustru tager bladet fra munden og bakker op om alle de mennesker der tidligere eller nu bliver udsat for overgreb, fysisk, mentalt & følelsesmæssigt …' Foto: Linda Johansen
På Facebook støtter Charlotte Bøving sin hustru, Christina, med blandt andet disse ord: 'Min seje og stærke hustru tager bladet fra munden og bakker op om alle de mennesker der tidligere eller nu bliver udsat for overgreb, fysisk, mentalt & følelsesmæssigt …' Foto: Linda Johansen

Følte sig beskidt
Hendes daværende kæreste, Kim, som hun ikke boede sammen med, havde været i byen og aftalt at ringe, når han var hjemme. Han ringede et par gange forgæves, men opkaldene fik den fremmede mand til at flygte.

– Jeg følte mig så beskidt og besudlet, at jeg bare ville i bad. Det får Kim talt mig fra af hensyn til efterforskningen, siger hun og forklarer, at Kim tog med hende til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut.

- Da jeg endelig kommer hjem og i bad, knækker jeg sammen. Jeg er helt i sort over, hvad der kunne være sket. Min største frygt var, at han vil gøre min søn noget, fortæller Christina.

Det viser sig efterfølgende, at voldtægtsmanden kom ind i Christinas lejlighed gennem køkkenvinduet, hvor hasperne var i stykker.

Måtte ikke ødelægge sexlivet

Hun og Kim var enige om, at hun ikke længere skulle bo i lejligheden, men flytte ind hos ham.

– Jeg er meget taknemmelig for, hvad Kim gjorde for mig. Kort efter siger han til mig: 'Vi skal have elsket, så du kan komme over det'. Jeg græd bagefter, men han havde ret. Mit sexliv skulle ikke ødelægges af en simpel voldtægtsforbryder, siger Christina og fortæller, at hun først fortalte sin i dag 31-årige søn om voldtægten, da han var 18-20 år.

Ekstra Bladet har talt med både faderen til Christinas søn og med hendes daværende kæreste.

Begge mænd bekræfter hendelsen.

Svært at dele
Christina forklarer - både på Facebook og over for Ekstra Bladet - at det ikke har været nemt at dele historien, fordi følelser som skyld og skam stadig fylder for hende.

Og det vil hun gerne være med til at gøre op med.

– Det er grotesk svært at dele, fordi de tanker bliver ved at nage, siger Christina Bøving til Ekstra Bladet og fortæller, at et nært familiemedlem kort efter voldtægten gav næring til de følelser med følgende bemærkning:

’Du går også ganske udfordrende klædt.’

Hun har fortsat svært ved at slippe tanken om, hvem den aldrig pågrebne gerningsmand var.

– Jeg fik jo ikke set ham, men jeg har en fornemmelse af hans statur. Og så husker jeg følelsen af en kort, markant hårlinje i hans nakke. Så sent som for et halvt år siden gik jeg tur på Frederiksberg og tog mig selv i at kigge efter mænd, der muligvis kunne være ham, fortæller hun.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.