Deler diagnose: 'Jeg har svær ADHD'

Caroline Fleming har fået diagnosticeret ADHD, kort efter sønnen fik samme diagnose

Caroline Fleming har også selv ADHD. Foto: Mogens Flindt
Caroline Fleming har også selv ADHD. Foto: Mogens Flindt

Caroline Fleming kunne tidligere i februar fortælle, at hun var blevet ambassadør for ADHD-foreningen, efter hendes søn Nicholas havde fået diagnosticeret lidelsen.

Tidligere har hun udtalt på Instagram, at hun har været nødt til at sætte flere projekter på hold, fordi hun og familien blev enormt påvirkede af sønnens diagnose.

'At være forælder er det, jeg elsker mest ved livet. Men det er også, til tider, en af ​​de største udfordringer. Mit yngste barn har en meget svær diagnose - ADHD. Jeg vidste aldrig før rigtig noget om dette ualmindeligt vigtige emne, men lige nu lærer jeg med lynets hastighed. Det måtte jeg, da påvirkningen på vores familie på alle niveauer har været så enorm stor,' har hun tidligere fortalt.

Caroline Fleming skal nu have en ny rolle. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Efter diagnose: Nu tager hun stort skridt

Nu viser det sig dog, at hun ved præcis, hvad sønnen går igennem, og at hun er den helt rette til at hjælpe ham og andre i samme situation.

Hun har nemlig selv fået diagnosticeret ADHD. Det skriver den 45-årige tv-baronesse i et opslag på Instagram.

'Jeg har haft alt for travlt med at have ADHD til overhovedet at skænke det en tanke. Diagnosen er stadig et meget nyt territorie for mig. I det øjeblik jeg delte diagnosen med mine tætteste veninder, sagde de, med det samme, ‘det har vi da vidst i mange år’. Virkelig????', skriver hun på Instagram.

Svær ADHD
I opslaget beskriver hun lidelsen som 'svær ADHD', og hun henviser til et link, hvor hun har lavet et længere skriv omkring lidelsen.

'Jeg kan ikke holde det ud når en sofa ikke er helt perfekt puffet op, det gør fysisk ondt på mig hver gang man sidder i min sofa, det er skrækkeligt. Jeg har konstant undertrykt angst, pga alle mine gevaldige anstrengelser for at holde sammen på det hele,' skriver hun blandt andet.

Caroline Fleming bor i Gentofte Kommune. Tidligere boede hun til leje i Prins Joachims villa i Klampenborg. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Millionerne venter: Stadig til salg

Hun tilføjer, at hun - når hun ser tilbage - kan se mange tegn på lidelsen hos både hende selv og sønnen. Hendes psykiater mener dog, at hun på grund af høj IQ har lært sig selv at leve med ADHD.

'Det har udvist sig hos mig bl.a. i form af søvnløshed, angst, depression, OCD og hyper-overfølsomhed. Jeg kan fx. ikke sove i en seng som jeg ikke i forvejen har revet fra hinanden og redt igen, jeg kan ikke ligge på noget der føles krøllet, har høj impulsivitet og behov styring, uro i benene, er ekstremt lydfølsom  (jeg har siden jeg var barn kunne høre en flue i køkkenet når jeg sov på 1 sal) , et menneske som går på en 1 sal over mig lyder som en flok elefanter og en lille knirkelyd føles som en eksplosion I hovedet hos mig.'

'Jeg er let afledelighed, glemsom, nem at overstimulere, har ekstreme glædesudbrud, er overproduktiv, har et utrætteligt drive og jeg tæller inde i mit hoved hver gang jeg tænder for vandet, hver gang jeg går, hver gang jeg tygger, allesammen handlinger som kan være voldsomt drænende.  Jeg har utallige fobier og har brændt mange broer igennem årene, fordi jeg ikke kunne rumme folk der ikke har kunne rumme mig,' skriver hun.

Som ambassadør for ADHD-foreningen vil hun nu være med til at nedbryde tabuet omkring lidelsen, og hun vil være med til at sikre, at alle kan få den samme hjælp, som hun og sønnen har haft mulighed for at få.

Du kan læse hele hendes fortælling her.

Nicklas Bendtner fortæller i sit eget realityprogram om, at hans og Caroline Flemings fælles søn under pandemien har boet hos sin mor. Video: Discovery Networks Danmark.