August startede helt perfekt for 39-årige Jannik Brandt Thomsen, der blandt de fleste danskere blot er kendt som Jay fra popduoen Nik & Jay.
Her blev han nemlig far til en dreng. Det afslører han selv i et Instagram-opslag.
'1. august kom min vidunderlige dreng til verden. Den største gave jeg nogensinde har fået. Både hans mor, ham og jeg har det fantastisk og er meget lykkelige og taknemmelige for det lille nye liv,' lyder det i opslaget.
Afvist: Smidt væk før Nik & Jay-optræden
Det seneste opslag på Nik & Jay-profilen på Instagram er fra 7. april, hvor de fortalte, at de ville trække stikket en periode, mens coronavirussen rasede.
Og det var altså blandt andet på grund af den glædelige nyhed, som Jannik gemte på.
'Vi fortalte sidst, at vi ville lukke os om os selv & familierne for en stund. Det har vi gjort & det gjorde os godt. Vi skulle sunde os efter et hektisk år & Jannik skulle forberede sig til sin nye rolle som far,' skriver de i det nye opslag.
Stort underskud: Pengene strømmer ud
Her står der desuden, at duoens anden halvdel, Niclas Petersen, ønsker stort tillykke. Han er selv far til to, og nu er pop-kollegaen altså også blevet inviteret med i forældreklubben.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Copenhagens Records, der er presseansvarlige for duoen. Her bekræfter man, at Jannik er blevet far, men det er ikke noget, han har yderligere kommentarer til.
Nik & Jay havde tjente kassen i 2019. Her kan du læse, hvad de - og en række af Danmarks andre popkonger - tjener. (+)