Den er god nok: Har scoret kendt radiovært

Simon Makienok danner nu par med radioværten Ida-Sophia

Simon Makienok dannede tidligere par med Ibi Støving, der omvendt i øjeblikket gør sig som single.

I december sidste år afslørede tv-vært Ibi Makienok og fodboldspiller Simon Makienok, at de to var blevet skilt og ikke længere dannede par.

Siden da har flere ugeblade - heriblandt Se og Hør - berettet, at Simon Makienok siden har kastet sin kærlighed på radioværten Ida-Sophia, der er kendt fra The Voice.

Parret har dog selv gået stille med deres forhold. Indtil nu.

Der bliver grinet igennem i sæsonens sidste afsnit af 'Date mig nøgen'. Foto: Per Arnesen/TV2 Film, tv & radio Overraskelse i nøgenprogram: - Det klipper vi ud!

Instagram lægger Simon Makienok nemlig ikke længere skjul på, at de to danner par. De seneste dage har han således delt flere videoer og billeder af sin nye flamme.

Heriblandt en video, hvor han er i gang med at få fjernet en tatovering - blandt andet en pil, som var en par-tatovering, han havde sammen med Ibi Makienok.

'Er faktisk ikke så slemt, som man tror. Nok også fordi, jeg havde min meget opmærksomme og støttende kæreste med til at se efter mig,' skrev han til en video af Ida-Sophia, der filmede i et spejl.

 

Ida-Sophia og Nicolas Kaiser, der også er vært på The Voice, sammen på den røde løber til The Voice 19. Foto: Per Lange
Ida-Sophia og Nicolas Kaiser, der også er vært på The Voice, sammen på den røde løber til The Voice 19. Foto: Per Lange

Ekstra Bladet har den seneste tid forsøgt at få en kommentar fra både Ida-Sophia og Simon Makienok.

Simon Makienoks agent, Michael Stensgaard, oplyser til Ekstra Bladet, at Makienok ikke har lyst til at kommentere det nye forhold, mens Ida-Sophia ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Været fra hinanden længe
Simon og Ibi Makienok blev kærester i 2013, og året efter blev de gift i Holmens Kirke i København.

I december 2019 bekræftede de så, at de ikke længere er et par.

Ibi Makienok er single, men ikke klar på dating. Foto: Linda Johansen Danske kendte Afviser: Er ikke på mandejagt

'Ibi og Simon har ikke været sammen i et år - der er ingen drama. Og de ønsker hinanden held og lykke i fremtiden. Og udover det er der ingen yderligere kommentar fra nogle af dem om deres privatliv,' lød det fra Michael Stensgaard, der er Simon Makienoks agent, i en sms.

Selvom Simon Makienok atter er videre efter bruddet, så er Ibi Makienok ikke begyndt at date igen.

- Jeg har så travlt med alt, hvad jeg laver som mor og karrierekvinde. Jeg er ikke på jagt, sagde hun med et grin, da Ekstra Bladet mødte hende på den røde løber i forbindelse med TV Prisen 2020 forleden.