Annonce:
Annonce:

- Det er hyklerisk

Komiker Sanne Søndergaard hylder Sofie Linde for hendes opråb til Zulu Comedy Galla og fortæller samtidig, at hun har været udsat for noget lignende

Sanne Søndergaard hylder Sofie Linde, men råber samtidig vagt i gevær. Foto: PR-foto/Mogens Flindt
Sanne Søndergaard hylder Sofie Linde, men råber samtidig vagt i gevær. Foto: PR-foto/Mogens Flindt
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Onsdag aften blev der afholdt det årlige Zulu Comedy Galla i Operaen i København, hvor Sofie Linde var vært.

Her var hele comedy-branchen samlet for at hylde deres egne, og i den forbindelse så Sofie Linde sit snit til at komme med noget at et opråb fra scenen.

Her fortalte hun nemlig, at hun i sin tidlige karriere blev udsat for sexchikane af en stor 'tv-kanon' på DR.

Netop den udtalelse har skabt stor opmærksomhed på de sociale medier - også blandt kendte danskere. En af dem, der råber op i den forlængelse, er komiker Sanne Søndergaard.

Hun har tidligere fortalt åbent om, at hun flere gange har været udsat for sexchikane i comedy-branchen, og at hun derfor valgte at trække stikket som standup-komiker.

Taler ud: Derfor gjorde jeg det

Derfor vakte Sofie Lindes udtalelser også noget i hende, og det fik hende til at råbe op på de sociale medier.

Annonce:

'Stærkt af Sofie Linde at stå frem og fortælle sin historie - og det vildeste boss-move at gøre det foran hele comedybranchen. Men husk at for hver Sofie Linde - der har oplevet sexchikane og sexistiske krænkelser tidligt i sin karriere - er der 10-20-100 lige så talentfulde kvinder med de samme oplevelser, som IKKE efterfølgende er blevet succesfulde nok til at fortælle om oplevelserne på Operaens scene'.

Husk det
Til Ekstra Bladet fortæller Sanne Søndergaard, at det er vigtigt for hende at gøre opmærksom på, at det ikke er alle, der kommer ligeså godt ud af det på den anden side som Sofie Linde, når de har været udsat for seksuelle krænkelser.

- Jeg har klaret mig okay karrieremæssigt. Selvom netop dét, at jeg har fortalt min historie og har sagt løbende fra overfor chikane og sexisme i comedybranchen, ironisk nok betyder, at jeg aldrig vil få muligheden for at stå på Operaens scene og gøre det, Sofie Linde gjorde. Men vi er succeshistorier, og vi har klaret det på trods, siger hun og fortsætter:

Annonce:

- Sofie Linde er mega sej, og jeg har stor respekt for det, hun gør. Men jeg synes samtidig, det er vigtigt at sætte fokus på, at den enkelte har en evne til at klare det på trods, og at det ikke nødvendigvis er noget, der lykkes, hvis man ignorerer det og bider tænderne sammen. Der er mange, der ikke klarer det ligesom Sofie Linde, og som presses ud af en branche, eller som går psykisk ned på det. Sofie sagde nej, og det fik ikke konsekvenser, for hendes karriere kører derudaf, men det er langt fra alle, det går sådan for.

Minister: - Tak til Sofie Linde

Ifølge Sanne Søndergaard er hun selv på mange måder et eksempel på det.

- Jeg har prøvet at blive fyret, fordi jeg sagde nej. Og jeg har måttet trække mig fra comedy-branchen på grund af det, men jeg har alligevel klaret mig godt. Sofie og jeg er på den måde succeshistorier, men det er ikke kun dem, der skal hyldes. Det er ikke kun dem, der har Operaen som talerør, der skal have ordet. Dem, der smides ud, har ingen stemme. Men det er vigtigt at huske på dem, lyder det fra Sanne Søndergaard og fortsætter:

- Sofie Linde er jo urørlig. Hun kan sige det, uden at det får konsekvenser. Men det er ikke alle, der kan det. Det er også vigtigt at få dem med som sagde fra og ikke blev en succes efterfølgende.

Sofie Linde afslørede også fra scenen, at hun venter sit andet barn med sin mand, Joakim Ingversen. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde afslørede også fra scenen, at hun venter sit andet barn med sin mand, Joakim Ingversen. Foto: Mogens Flindt
 

Annonce:

Meget påvirket
Sanne Søndergaard fortæller, at hun selv den dag i dag stadig kæmper med at komme sig over den sexchikane, som hun fortæller, hun har oplevet i sin tid i underholdningsbranchen.

- Jeg har oplevet meget sexisme. Grove oplevelser og sexchikane. Jeg blev ydmyget foran og bagved scenen. Det er for hårdt psykisk at blive ved med at skulle fortælle om de konkrete episoder, men der er mange episoder, der har gjort, at jeg er ude af comedy-branchen nu. I dag kæmper jeg stadig med angst efter det. For jeg oplevede psykisk vold på daglig basis, fordi jeg var kvinde, siger hun og fortsætter:

- Derfor synes jeg også, det er hyklerisk at se, at Sofie Linde får et bifald fra den branche, der har været med til at presse mig ud og køre mig psykisk ned. Men forhåbentlig har de lært noget siden da, siger hun.

Selvom Sanne Søndergaard har trukket sig fra standup-branchen laver hun stadig show og skriver bøger, hvor hun fortæller om sine erfaringer.

- Jeg håber, at andre kan lære af mine erfaringer på den måde, siger hun.

Får store konsekvenser for 'X Factor'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: