Som ung var hun model for banker og biler.
Nu er det som buksemodel - nærmere bestemt strømpebuksemodel - der er bud efter Anni Fønsby.
Der er nemlig stadig rift om Fønsby, der i oktober rundede 50 år. Hun siger nej til de fleste af den slags opgaver, men nogle gange kan hun ikke lade være med at takke ja.
Især når Anni Fønsby kan være med til at prikke lidt til, hvad midaldrende kvinde kan 'tillade sig', bliver hun fristet.
- Mange har jo den holdning, at når man når min alder, kan man ikke tillade sig at være sensuel. Den hopper jeg simpelthen ikke med på, fastslår Anni Fønsby, der altså senest har takket ja til at vise bodystockings og strømpebukser frem for emika.dk.
- Det jo bare strømper, siger hun med hentydning til de nye billeder.
Anni Fønsby har et fuldstændig naturligt forhold til sin krop, og hun har ikke noget imod at vise den frem på flotte billeder.
- Jeg træner og spiser sundt. Derfor mener jeg godt, at en moden dame som mig kan vise sig frem. Jeg er godt klar over, at mænd måske ser sexappeal, og nogle kvinder tænker, at jeg ikke kan tillade mig det. Men igen ... Den hopper jeg ikke på. Selvfølgelig kan jeg det, understreger hun.
I forbindelse med sin 50-års fødselsdag blev der til Ekstra Bladet taget en række eksklusive billeder af Anni Fønsby, der i den anledning fortalte om, hvordan hun holder sig i form. Se flere af billederne og læs artiklen her.