Lige nu tager familie og venner afsked med skuespilleren Søren Spanning, der døde 12. februar blot 68 år gammel efter længere tids alvorlig sygdom.
Det sidste farvel siges fra Frederiksberg Kirke.
En time før ceremonien begyndte folk at dukke op i kirken. Gæsterne var tydeligt påvirkede, mens de ventede på at kunne komme ind kirken.
Der var masser af tårer, der sammen med regnen fra himlen gav våde ansigter til de fremmødte gæsterne.
Skuespiller Søren Spanning er død efter sygdomsforløb
Klokken 13:00 startede bisættes, hvor gæsterne tager afsked med Søren Spanning med salmer som 'Se nu stiger solen', 'Det lysner over agres felt', 'Den signede dag', 'Den danske sang er en ung blond pige' og 'Altid frejdig, når du går'.
Søren Spanning blev for knap seks år siden ramt af en hjerneblødning, der lammede hans venstre side af kroppen og medførte, at han måtte lægge sin teater- og filmkarriere på hylden.
Spanning efterlader sig hustruen og kollegaen Karen-Lise Mynster og børnene Rosalinde, Line og Jasper.