Man kan næsten ikke sige julekalender uden også at sige Esben Dalgaard.
For hvad enten man blænder op for TV 2's 'Tinka og sjælens spejl' eller DR's 'Julehjertets hemmelighed' så møder man den populære skuespiller, der i begge julekalendere har bærende roller.
Men hvilken julekalender, han selv synes, er bedst, ville skuespilleren ikke røbe, da han mødte Ekstra Bladet på den røde løber til gallapremiere på filmen 'Avatar: The Way Of Water'.
- Selvfølgelig skal jeg spørges om det, siger Esben Dalgaard med et smil og fortsætter:
- Jeg kan med ærligt hjerte og ro i sindet sige, at jeg elsker dem begge to, og det kan jeg jo sige så tydeligt, fordi de er så forskellige.
I TV 2's 'Tinka og sjælens speil' er Esben Dalgaard tilbage i rollen som nissen Grot, som han første gang spillede tilbage i 2019, da julekalenderen 'Tinka og kongespillet' løb over skærmen. Dengang måtte Esben Dalgaard lægge sig 25 kilo ud for at blive klar til rollen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sjoveste rolle
På DR, der i deres julekalender har spolet tiden tilbage til 1800-tallet, er det en noget andet rolle, som Esben Dalgaard indtager. Her giver han den nemlig gas som herregårdsejeren Erik Lindestrup.
Men hvilken en af de to roller, der var sjovest at spille, kunne Dalgaard heller ikke svare på.
- Igen må jeg være sådan lidt 'politiker-agtig', indleder Esben Dalgaard og fortsætter:
- Grot ham kendte jeg jo fra gamle dage, var jeg lige ved at sige, så på den måde var han nem at træde ind i, og det er noget man elsker at genetablere en karakter, man allerede kender. På den anden side, så er der også noget helt fantastisk ved at skabe en ny, lød det 'politiker-agtigt' fra Dalgaard, der til sidst - måske mindre politiker-agtigt - måtte konstatere, at han ikke kunne svare på spørgsmålet.
Det er sidste gang, at Esben Dalgaard har genetableret rollen som Grot. De to forfattere bag har nemlig afsløret, at der ikke kommer flere eventyr i universet.
Læs også: Stjerne snydt for 'Avatar'-milliarder
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Mikkel, der vandt årets 'Robinson', giver alle sine præmiepenge til velgørenhed. Hør et længere interview med ham og Naja fra årets ekspedition i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.