Dommer færdig i 'X Factor'

Martin Jensen skal ikke længere være dommer i 'X Factor', skriver han på Instagram

Martin Jensen har været dommer i to sæsoner. Foto: Jonas Olufson
Martin Jensen har været dommer i to sæsoner. Foto: Jonas Olufson
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

'X Factor' skal finde en ny dommer som erstatning for Martin Jensen, der har været dommer i det populære tv-program i to sæsoner.

Det skriver han på sin Instagram-profil.

'Over and out! Efter to forrygende og vilde sæsoner med X Factor takker jeg af for denne gang. TV2 ryster posen, og det kan jeg kun støtte op om. Jeg takker alle som jeg har samarbejdet med på programmet - mine meddommere, Sofie, produktionen, TV2, alle deltagerne, mit team, pressen og alle andre der har været med ombord.

Vi ses ude på festivalerne!,' skriver han på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget.

30-årige Martin Jensen er dj og står blandt andet bag hits som 'Nobody' og 'Solo Dance'. På Spotify har han ifølge streamingtjenesten knap 8,7 millioner månedlige lyttere.

Ekstremt tungt
Efter afslutningen af den seneste 'X Factor'-sæson, kaldte han det selv for en 'ekstremt tung sæson'.

- Jeg har jo brugt tre-fire måneder på det her, hvor jeg ikke kunne lave mit eget. Nu har jeg heldigvis en ny single, der snart kommer ud, men jeg har brug for også at lave mit eget, hvis jeg skal kunne lave 'X Factor', lød det, da Ekstra Bladet mødte ham efter fredagens finale.

Dog var han langt fra afvisende for at tage en sæson mere.

- Det er ikke den bedste forhandlingsstrategi. Sidste år var jeg meget mere negativ om at komme tilbage, men det har været en fed sæson. Jeg vil sige måske.

Efter årets finale afviste Martin Jensen ikke at vende tilbage til dommergerningen i næste sæson
 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind