Den populære EU-parlamentariker Morten Messerschmidt har de sidste fem måneder været sygemeldt fra sit job i Bruxelles.
Dot om bruddet med Messerschmidt: Han gik
Nu løfter kæresten, Bakkesangerinden Dot Wessmann, sløret for, hvordan det går med ham.
- Det går fremad, men det går stille og roligt, sagde hun til Her og Nu, som fangede hende i Grøften, da Tivoli åbnede.
Parret har været sammen on and off i 10 år, og det var derfor en helt særlig grund til, at hun savnede ham på den populære restaurant.
Messerschmidt på vej tilbage: Ansætter spindoktor
- Det var jo lige her i Grøften, vi mødte hinanden, og i år er det ti år siden, så det skulle vi have fejret. Men det er han altså ikke klar til endnu. Vi må fejre 11 år næste år i stedet, for det kommer. Han er på vej fremad, sagde Bakkesangerinden.
I efteråret fik Morten Messerschmidt det ildebefindende, da han sad i bilen med kæresten. Det kom efter en tid, hvor Ekstra Bladet med flere afsløringer viste, hvordan Messerschmidt og hans allierede mod reglerne har kanaliseret store beløb fra EU-systemet til DF's arbejde i Danmark. Og også hvordan EU-midler fra fondene Meld og Feld er blevet brugt til at finansiere politiske venners ophold, rejser og fiktive konferencer til Bruxelles.
Dot slog alarm: Messerschmidt fik ildebefindende i bilen
Dot Wessman ville dog ikke fortælle, hvad EU-politikeren fejlede, og hvad årsagen var til sygemeldingen.
Siden efteråret har man ikke hørt meget fra politikeren, men for knap to uger siden var der tegn på, at han var ved at vende tilbage.
Messerschmidt havde nemlig hyret en ny spindoktor, nemlig Erik Bjørn Møller. Det skrev Altinget.dk.
- Morten og jeg har selvfølgelig mødtes undervejs i ansættelsesprocessen, og han har det klart bedre. Men der er heller ingen tvivl om, at det har været en drøj tur for ham. Og i modsætning til andre, der måske har været ramt af stress og en nedtur, så er det ikke så let for en politiker at vende tilbage gradvist og f.eks. begynde på halv tid. Derfor tager det sin tid. For når han vender tilbage, vil der jo være en forventning om, at han leverer hundrede procent fra starten. Og det er jo også det, han selv vil, sagde Erik Bjørn Møller, da nyheden kom ud.
Det forventes, at Messerschmidt vender tilbage i enten april eller maj.