Se kendte i kø til åbning af Bakkens Hvile
Klaus Riskær: Messerschmidt har overscoret
Efter otte års samliv er Dansk Folkepartis Europa-politiker Morten Messerschmidt og Dot Wessman fra Bakkens Hvile gået fra hinanden.
Hvad årsagen til bruddet er, vides ikke. Dot Wessman meddeler via PR-damen Christel Hammer, at hun ikke har yderligere kommentarer.
Forladt hinanden
Meddelelsen om det kendte pars brud blev sendt til pressen i en mail med emnet 'Dot Wessman og Morten Messerschmidt har forladt hinanden', og i selve mailen var der ikke yderligere forklaringer eller uddybning at finde.
Teksten lyder i sin helhed således:
'Dot Wessman og Morten Messerschmidt har efter otte års parforhold forladt hinanden. Dot Wessman har ingen yderligere kommentarer'.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Morten Messerschmidts pressetalsmand, og han siger, at Europa-parlamentarikeren ikke ønsker at udtale sig om private forhold.