Annonce:
Annonce:

DR-profils mareridt: Familiens hus omdannet til bordel

DR-korrespondent Matilde Kimer og hendes familie lejede deres hus ud til, hvad de troede var en enlig mor. Nu huserer prostituerede i stedet på adressen

Matilde Kimers har udlejet sit hus og det bliver nu brugt til bordel.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I flere måneder har DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer og hendes familie gennemlevet et sandt mareridt.

Efter familien i august flyttede til Moskva, hvor Matilde Kimer er udstationeret, er deres hus i Hvidovre blevet lejet ud.

For at slippe for besværet med at finde en lejer valgte familien at få hjælp af et såkaldt housing-firma, som efter kort tids søgen underskrev lejekontrakten med, hvad de troede var en enlig mor.

Efterfølgende har det dog vist sig, at hun langt fra er den eneste, der frekventerer adressen.

Det fortæller Matilde Kimer til Ekstra Bladet.

- Allerede i september bliver vi ringet op af en nabo, der klager over, at der bliver festet en del derinde, og at der er rigtig meget trafik til og fra huset – også om natten, siger hun og fortsætter:

Annonce:

- Der er også en nabo, der ringer og fortæller, at der har været en rottefænger forbi, fordi der simpelthen er så meget affald på grunden, og at flere af vores møbler er blevet sat ud i haven. Rottefængeren siger så til vores nabo, at han er sikker på, de driver bordel.

Det siger naboerne

Over for Ekstra Bladet bekræfter flere beboer på vejen, at aktiviteten fra Matilde Kimers hus er ubehagelig.

- De holder jo fest hver weekend, og der flyder med skrald, fortæller en beboer, der ikke ønsker at stå frem med navn.

Ifølge beboeren er der flere gange fundet poser med stoffer i samt penge gemt under biler på den ellers fredelige villavej.

- Det er jo meget ubehageligt, og det er egentlig også skideirriterende.

En anden beboer fortæller om, at der kommer gæster til huset på alle tider af døgnet.

- Det er mest om natten, men så stopper der biler ude foran vores huse, og så kan vi se, at der kommer mænd ind og ud hele tiden, lyder det.

Ekstra Bladet kan da også med egne øjne se, at skraldet på grunden langt overstiger, hvad der ellers er ved de andre huse på vejen. Flasker med sprut, makeup og cigaretter flyder rundt i indkørslen, mens en kat er på vagt blandt skraldet på jorden.

Huset er bestemt præget af flere beboere, der fester ofte. Skraldespandene er overfyldt med flasker. Foto: Jonas Olufson
Huset er bestemt præget af flere beboere, der fester ofte. Skraldespandene er overfyldt med flasker. Foto: Jonas Olufson

Ingen husleje
Og ganske rigtigt.

En søgning på nettet bekræfter Matilde Kimer og hendes mand, Jesper, i, at der foregår ting og sager i deres hjem.

Prostitutionsannoncer viser letpåklædte kvinder i familiens værelser og foran deres møbler.

Derudover er forbrugsudgifterne eksploderet, der kommer ingen husleje ind, og familien sidder magtesløse tilbage.

Billeder fra prostitutionsannoncer på nettet

På annoncer, Matilde Kimer og hendes mand har fundet på nettet, poserer prostituerede foran deres møbler, vurderer de og deres advokat. Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto

Lejeloven spænder nemlig ben for, at lejemålet uden videre kan siges op, og trods familiens klager til både housingfirmaet, flere myndigheder samt en politianmeldelse har ingen grebet ind.

- Alle vores penge ligger i det hus, og lige nu er der bare et eller andet, der ligner et kriminelt kartel, som får lov til at smadre det hele. Og alle dem, vi henvender os til for at få hjælp, siger bare, at det er da uheldigt, lyder det fra Matilde Kimer.

Annonce:

'Du skal bare skride'
Da Ekstra Bladet tropper op på adressen for at få lejers version af sagen, får vi stukket en telefon i hånden, hvor kvinden i den anden ende bekræfter, at hun er lejeren af huset. Hun vil dog ikke udtale sig om sagen.

- Jeg kan forstå på Matilde Kimer, der ejer huset, at her bliver drevet bordel, og hun har bedt dig om at flytte ud, og det har du ikke gjort.

- Ej, ved du hvad, jeg synes bare, du skal gå, lyder det fra kvinden.

- Jamen I har jo drevet bordel her.

- Ja, men du må have en god dag, lyder det kortfattet, inden opkaldet bliver afsluttet.

Ikke enestående tilfælde

Ifølge advokat Søren Saaby Hansen, der har speciale i boligområdet og desuden repræsenterer Matilde Kimer og hendes mand, Jesper, står deres historie desværre langt fra alene.

- Det er en speciel situation, fordi der er tale om en almindelig familie, der lejer deres hus ud midlertidigt. Det har jeg oplevet en håndfuld gange, men vi oplever det ofte i større ejendomme, hvor det er professionelle udlejere, der lejer ud til en, der udgiver sig for at være noget andet, end hvad de er, siger Søren Saaby Hansen og tilføjer:

- Det kan nok ikke tælles på to hænder, hvor mange gange jeg har oplevet det med bordelvirksomhed eller noget, der minder om.

Han forklarer, at de – ofte lyssky eksistenser – der omgår reglerne, er helt bevidste om, hvordan loven kan udnyttes.

- Det er en meget almindelig fremgangsmåde for de her mere kreative typer. Det er svært at følge op på, for man har ikke som udlejer mulighed for at lave en egentlig kontrol af, hvem det egentlig er, man lejer ud til, siger han.

Ekstra Bladet har efter besøger på adressen været i kontakt med advokat Frederik Oldenburg, der repræsenterer lejer ved fogedretten. Han oplyser, at hans klient bestrider samtlige forhold, der er gjort gældende i sagen.

Langstrakt affære
Nu har Matilde Kimer og hendes mand i ren afmagt valgt at prøve sagen ved fogedretten, som 8. december skal afgøre, om lejemålet kan ophæves.

Annonce:

Advokat, Søren Saaby Hansen, fremhæver tre bestemmelser i lejeloven som ifølge hans overbevisning ikke er efterlevet. For det første skal lejemålet bruges til beboelse, for det andet har lejeren ikke sin folkeregisteradresse på stedet, og for det tredje formodes flere personer at bo på adressen. Derudover er der den manglende husleje.

Men selvom loven ifølge deres advokat Søren Saaby Hansen er på familiens side, er det dog ikke så ligetil. Såfremt afgørelsen i fogedretten falder ud til Matilde Kimers families side, kan de nemlig risikere, at lejeren først skal forlade adressen i januar.

- Hvem sidder med ansvaret?

- I sidste ende er det lejeren, der sidder med ansvaret. Det er dem, der har underskrevet en kontrakt på, at de vil bruge lejemålet til beboelse og så bruger det til noget helt andet, siger Søren Saaby Hansen og fortsætter:

- Langt hen ad vejen må man have tillid til, at hvis man underskriver en kontrakt, så har den anden part også tænkt sig at overholde sin del. Der er ikke nogen, der har sovet i timen, men man har at gøre med en person, som har haft til hensigt enten direkte eller indirekte at medvirke til det her bordeldrift.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: