Annonce:
Annonce:

DR-vært deler hjerteskærende nyhed

Kun 20 timer gammel fik Lotte Friis' nyfødte datter, Andrea, konstateret immunisering

Lotte Friis datter har fået konstateret immunisering. Foto: Ekstra Bladet
Lotte Friis datter har fået konstateret immunisering. Foto: Ekstra Bladet
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

'Her er en mor, som får lov til at holde sin 4 dage gamle datter for første gang i 72 timer. Vores første uge som forældre er slet ikke forløbet, som vi havde håbet på.'

Sådan indleder DR-vært og tidligere svømmer Lotte Friis sit opslag på Instagram, der fortsætter:

'Kun 20 timer gammel fik Andrea konstateret immunisering.'

'Immuniseringen er opstået ved, at Andreas’ blod i løbet af graviditeten er kommet i mine blodbaner. Og da hun har en anden blodtype end mig, har min krop prøvet at bekæmpe den lille mængde af blod ved at danne antistoffer. Disse antistoffer er så efterfølgende gennem moderkagen kommet tilbage til Andrea, hvilket har gjort hende syg,' forklarer DR-værten i sit opslag.

Det er ikke mere end få dage siden, at lykken var stor hjemme hos Friis og manden, Christoffer Schnack, da parret blev forældre for første gang.

Annonce:

'Og lige med et blev verden en helt anden', skrev Lotte Friis i den forbindelse på Instagram og delte et billede af datteren, der skal hedde Andrea.

Oversvømmet med kærlighed
Siden Lotte Friis delte den hjerteskærende nyhed, er det tikket ind med søde tanker fra kendte. Blandt andet DR-kollegaen, Mette Bluhme Rieck, der skriver:

'Åh søde skat. Det er mere end mit mor-hjerte kan klare. Alt det bedste til jer'

Ligesom en anden DR-kollega, Tina Müller, der venter sit første barn til oktober, har kommenteret med et hjerte.

'Alt godt mod jer. Hvor er I seje. Og hvor ser hun og du fine ud sammen,' skriver TV 2-værten, Ditte Haue til opslaget.

Hård kamp
Tidligere har Lotte Friis og Christoffer Schnack fortalt åbent om, at vejen til at blive forældre ikke var nem. Parret fik nemlig prædikatet 'uforklarlig barnløshed.'

Annonce:

'I 2021 gennemgik Christoffer og jeg hård kamp. En kamp som kun vores nærmeste kendte til. Vi havde fået mærkatet uforklarlig barnløshed klistret på os. Et mærkat der ikke gjorde hverdagen let og drømmen om far, mor og barn syntes langt væk', lød det fra Lotte Friis i et længere opslag på Instagram.

'Det sværeste har for os været, at vi tit har skulle forholde os til spørgsmålet: Skal I ikke snart have børn? Et spørgsmål, der gjorde ondt, hver gang vi fik det', skrev hun videre i sit opslag.

Læs også: Esbens vigtige budskab: Har været uhelbredeligt syg med kræft i et år

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: