Den kendte tv-vært har født parrets datter under en hjemmefødsel, som bestemt ikke har været en dans på roser.
Det afslører hun på sin Instagram-profil, hvor hun skriver følgende besked:
'Ventetiden er forbi... Til stor overraskelse for os alle, gemte der sig en lillesøster i min mave.'
Fødslen har dog ikke været nem for den 39-årige nybagte mor - også selvom det er tredje gang.
'Det blev en hektisk, hurtig og uplanlagt hjemmefødsel på vores badeværelse, men takket være gode venner, falck-redderne og ikke mindst den vildeste far og fødselshjælper af dem alle, har vi alle fem det godt', lyder det i opslaget.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sammen med kæresten Sebastian Richelsen har 'MGP'-værten i forvejen sønnerne Villy på fem og Geo på tre.
'Hendes storebrødre elsker deres lillesøster, og hun var så absolut værd at vente på', afslutter hun opslaget med.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Sofie Østergaard, men det har i skrivende stund ikke været muligt.