DR-vært i sorg

Philip Khokhar har mistet sin far

Philip Khokhar deler et opslag med sine følgere på sociale medier. Foto: Lorenzo Tugnoli.
Philip Khokhar deler et opslag med sine følgere på sociale medier. Foto: Lorenzo Tugnoli.
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Den kendte Asien-korrespondent Philip Khokhar har mistet sin far.

Det skriver han på det sociale medie Instagram i et opslag, som Ekstra Bladet har fået lov at citere fra.

Ifølge tv-værten gik det både stærkt med faderens dødsfald, og det var et chok for hele familien.

'Verdens bedste papa er her ikke mere. Vores kære far gik bort i weekenden. Det gik hurtigt, og kom som et chok for os alle. For min mor, Camilla, drengene, Thomas og hans familie i hele verden', lyder det.

Philip Khokhar skriver i opslaget, at hans far var en ægte levemand, der altid fik det meste ud af livet.

'Far var en livsnyder og levede til det sidste øjeblik. Spillede floorball tidligere på dagen og var på vej til reception, da hans tid kom', skriver han.

Det er også faderens appetit på livet, som Philip Khokhar vil huske ham for.

'Altid på farten. Ivrig efter næste oplevelse. Omgivet af mennesker og helst en fest. Han kedede sig, hvis kalenderen var tom, og ikke mindst to eller tre udlandsture var planlagt. Hans rejse begyndte i Pakistan og endte i Danmark. Hvor er vi taknemmelige for din lyst til livet, papa', lyder det afslutningsvis.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind