Drøm går i opfyldelse

Nikita Klæstrup får nu lov til at vælge, hvem der skal vinde ved Reality Awards

Nikita Klæstrup er helt klar til at dømme sammen med resten af juryen. Foto: Anthon Unger
Nikita Klæstrup er helt klar til at dømme sammen med resten af juryen. Foto: Anthon Unger

Når man er en af de største fans af reality i ind- og udland, er toppen af poppen da også at få lov at bedømme dem, der stiller op i de forskellige programmer.

Det har den kendte influencer og tilrettelægger Nikita Klæstrup nu endelig fået lov til.

Sammen med den resterende jury skal hun vælge, hvem der vinder hvilke priser ved dette års Reality Awards.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Det er jo en kæmpe drøm. Jeg har plaget i så mange år om at få lov til at være med i juryen, lyder det med et grin fra reality-entusiasten.

Kan bestikkes
Nikita Klæstrup er heller ikke i tvivl om, hvilken slags dommer hun kommer til at være.

- Jeg kommer til at være den slags, der kan bestikkes. Jeg har sagt til min søster (Sasha Klæstrup red.), at hun skal til at sprede ordet om, at jeg sagtens kan bestikkes, fortæller hun.

Dog vil Nikita Klæstrup gerne slå fast, at hun naturligvis vil forsøge at være en retfærdig dommer, men at der kan komme andre problemer.

- Det bliver svært med mit bløde hjerte, fordi jeg jo gerne vil have, at alle dem, der er søde, vinder.

Hun har dog ikke helt nået at se alle de danske realityprogrammer, der kan være i spil til at vinde en pris, så der er mange aftener foran fjernsynet i vente.

- Jeg skal lige have set 'Landmand søger kærlighed', men jeg ser allerede mange af de programmer, der er med.

Nu skal der ikke kun ses, men også bedømmes. Privatfoto
Nu skal der ikke kun ses, men også bedømmes. Privatfoto
 

Ifølge Nikita Klæstrup er der ingen betaling i at medvirke i juryen, der bestemmer, hvem der er de dygtigste i dansk reality.

- Vi får æren af at være med, og det er også derfor, jeg kan bestikkes, siger hun med et grin.

Ud over at være dommer og have gang i sin uddannelse som tilrettelægger har Nikita Klæstrup netop udgivet sin anden podcast, hvor hun diskuterer skandaler og sladder i kendisverdenen.

- Vi har to afsnit ude nu, og det er faktisk blevet virkelig godt! Jeg plejer ikke at kunne holde ud at høre min egen stemme, men jeg måtte høre det her igennem, fordi det bare er blevet så fedt, fortæller hun.

Reality Awards løber af stablen 21. januar 2022. Du kan finde billetter til arrangementet her. Husk, at du som Plus-kunde hos ekstrabladet.dk kan se HELE showet live.

Hvis du vil læse mere om realitystjernerne og de lumre tilbud, de får efter at have medvirket på tv, kan du Læse mere her.

Christel Trubka blev den sidste vinder af Årets bedste bryster.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.