Han er blevet 85 år og er ikke længere så let(h) til bens, men kreativiteten og lysten til at lave kunst fejler bestemt intet hos ikonet Jørgen Leth.
For få dage siden havde 'Music for Black Pigeons' premiere - filmmanden, kommentatoren, forfatteren og digterens nye dokumentarfilm, som han har lavet sammen med Andreas Kofoed.
Her har man fulgt den danske jazzkomponist og guitarist Jakob Bro over en periode på 14 år.
Kino.dk har mødt legenden Leth og hans 44-årige protegé, der kan sole sig i sublime anmeldelser.
Læs også: Ærlige Jørgen Leth - slut med seksuelle eventyr
Varede i 10 minutter
Men der er mere, der glæder det aldrende Leth'ske hjerte. Det skete, da filmen havde premiere på filmfestivalen i Venedig i fjor.
- Den blev vist i en fyldt sal med 1200 mennesker. Vi sad i den bagerste del, og vi var der og mærkede intensitet hele vejen igennem. Da filmen var færdig, var der et overvældende bifald. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det blev ved i ti minutter, og alle folk havde rejst sig op og klappede i retning ad os. Jeg var dybt bevæget, siger Jørgen Leth og kalder det 'en totaloplevelse af biografens styrke'.
Leth betoner, at han elsker jazzmusik, og det var et krav. Han mener nemlig, det er en nødvendighed at elske det, for at være kvalificeret til at fortælle om det.
Ikonet nævner i den forbindelse som et kuriosum, at den første film, han lavede, netop var en jazzfilm - 'Stopforbud' i 1963.
På den måde er ringen sluttet, for 'nu vender jeg tilbage til det', som Leth formulerer det.
Ekstra Bladet har kontaktet Jørgen Leth for at få uddybet hans rørstrømskhed, men han er ikke vendt tilbage.
Se traileren til filmen her: