Dynekongens imperium præsenterer milliardoverskud

Lars Larsen Group, der blandt andet står bag Jysk, har i seneste regnskabsår tjent 6,5 milliarder før skat

Dynekongens imperium leverer et flot overskud. Foto: Ole Frederiksen
Dynekongens imperium leverer et flot overskud. Foto: Ole Frederiksen
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Selvom der har været restriktioner for at inddæmme corona i samfundet, har det seneste regnskabsår været forrygende rent indtjeningsmæssigt for Lars Larsen Group.

Selskabet, der blandt andet står bag Jysk, har i det skæve regnskabsår 2020/21 tjent 6,5 milliarder kroner før skat.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse torsdag.

Det er ifølge topchef Jesper Lund et resultat, som alle medarbejdere i selskabet kan være stolte over at have opnået.

- Det seneste regnskabsår har været en dynamisk periode, hvor det for os har været afgørende at holde fokus på at kunne omstille os hurtigt uden at miste fokus på målet om at skabe værdi på lang sigt, siger han i meddelelsen.

Den største del af overskuddet kommer fra Jysk, som Lars Larsen åbnede den første butik af i 1979. Det gælder 4,5 milliarder kroner.

Men også investeringer har vist sig givtige for koncernen. Overskuddet herfra er steget fra 449 millioner kroner til 1,6 milliarder kroner.

Det skyldes, at børsnoterede aktier generelt har klaret sig godt i det seneste regnskabsår ifølge Jesper Lund.

- Men jeg vil også fremhæve indsatsen fra vores godt 37.000 medarbejdere i Lars Larsen Group.

- Det er i høj grad deres fortjeneste, at det er gået så godt under usædvanlige arbejdsbetingelser.

- Derfor er jeg glad for, at vi har været i stand til at øge antallet af medarbejdere med cirka 2000 i løbet af det seneste regnskabsår, siger han.

Erhvervsmanden, der også er kendt som dynekongen, døde i 2019. Lars Larsen Group er nu ejet og kontrolleret af hans familie.

Foruden Jysk er også virksomheder som Bolia, Sengespecialisten og Letz Sushi ejet af koncernen. I regnskabsåret er også Sofacompany tilføjet til porteføljen.

Der er i alt investeret 2,6 milliarder kroner i driften af de øvrige virksomheder i koncernen.

- Det er en grundværdi i Lars Larsen Group, at vi ønsker at skabe vækst og udvikling i samfundet. Derfor har vi heller ikke sparet os til et større overskud.

- Tværtimod har vi investeret mere end nogensinde før til gavn for både Lars Larsen Group og det omgivende samfund, lyder det fra direktøren.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+