Danmarks legendariske entertainer Eddie Skoller skal nu giftes for fjerde gang. Det bekræftede han i går overfor Ekstra Bladet ved en reception for hans nye selvbiografi 'Det er næsten, som at ha´været der selv', der i går udkom på Gyldendals Forlag.
- Jeg glæder mig virkelig til at blive gift med Dorrit. Jeg er så lykkelig over det, og jeg var skam også nede på knæ og fri til min kommende kone. Vi ved ikke rigtigt, hvornår det bliver, men tiden nærmer sig, fortæller Eddie Skoller til Ekstra Bladet.
Eddie Skoller: Skilsmissen var et kæmpe nederlag
Har været kærester i ni år
Du har dannet par med Dorrit i ni år. Hvad var det egentlig, der fik dig til at falde ned på knæ og fri til hende - og dermed kaste dig ud i dit fjerde ægteskab?
- Når man er blevet skilt tre gange. Kan man ikke lige frem påstå, at man har den store succes-rate med henblik på ægteskaber. Så derfor har jeg måske været rimelig tilbageholdende i den retning. Dorrit og jeg har jeg jo haft det godt uden at være gift. Vi har været kærester i ni år, siger Skoller og tilføjer:
- Men nu synes jeg, at tiden er kommet, hvor jeg også har et behov for, at vi også formaliserer vores kærlighed og vores forhold, siger Eddie Skoller, der dog endnu ved, om det skal være en stor eller en lille bryllupsfest.
(artiklen fortsætter under billedet)
Har købt hus sammen
Det kommende ægtepar købte hus sammen i efteråret, så alt er sådan set klart til, at Eddie kan bære sin hjertenskær ind over dørtærskelen i nær fremtid.
Ekstra Bladet fik også et par ord med på vejen fra den kommende lykkelige brud Dorrit Elmquist:
- Jeg glæder mig virkelig meget til det bryllup. Og det er jo meget romantisk, at Eddie også var nede på knæ og fri til mig. Det var en stor overraskelse for mig. Eddie og jeg har været gode kærester hele vejen igennem i næsten 10 år, og det har vi jo også haft det fint med. Så det kommende bryllup bliver en ekstra dejlig figur på den allerede i forvejen flotte kage, siger Dorrit med et stort smil.
Betød det noget ekstra for dig i dit hjerte, at Eddie var nede på knæ for at fri til dig?
- Ja, selvfølgelig. Og det betyder også noget for mig, at vi skal give hinanden et 'ja' til vores forhold, som vores omverden skal høre og være en del af. Det er altid et lidt større ja. Og det gør mig da lykkelig, at jeg nu skal sige det 'ja' sammen med Eddie.
Et ordentligt menneske
Hvorfor blev du i sin tid og er stadig meget fascineret af din kommende ægtemand Eddie Skoller. Hvilke kvaliteter er det, han har som menneske?
- Eddie er først og fremmest et meget ordentligt menneske. Han vil gerne være et godt menneske overfor alle. Og det er han i den grad også over for mig. Og så har masser af charme og god karma. Han har charme, selvtillid og lækkert hår. Og det falder man jo for som kvinde.
Hvornår skal brylluppet holdes?
- Jeg er er netop nu ved at åbne Hercules Pavillionen inde i Kongens Have, hvor jeg lave en stor kultur-café. Så det skal lige overstås, før vi kaster ud i vores bryllup. Så jeg regner med, at brylluppet skal holdes i sensommeren eller i starten af efteråret.
Bliver det et stort eller et lille bryllup?
- Det bliver nok et lille bryllup. Vi har jo samlet været gift mange gange før.
Eddie Skoller var i øvrigt i fantastisk godt humør i forbindelse med sin bog-reception hos Gyldendals Forlad i hjertet af København.
- Jeg er så lykkelig over, at min familie og alle mine gamle venner er mødt op for at fejre min nye selvbiografi. Og Jørgen Olsen fra Olsen Brødrene, som jeg spillede sammen med i musical' en Hair helt tilbage i 1971 er her også. Jeg er en glad mand i dag.