Efter brud: - Jeg var for ung til ham

Line Hoffmeyer sætter i podcasten '112 for knuste hjerter' ord på bruddet med Lasse Rimmer

Line Hoffmeyer har måttet erkende, at aldersforskellen var for stor mellem hende og Lasse Rimmer. Privatfoto
Line Hoffmeyer har måttet erkende, at aldersforskellen var for stor mellem hende og Lasse Rimmer. Privatfoto
Følg Danske kendte

Tilbage i august annoncerede Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer, at de ville gå hver til sit efter knap to års ægteskab.

Dengang gjorde de det klart, at parret skiltes som venner. Men derudover var det ikke meget, som de to fortalte om årsagen til deres skilsmisse.

Nu taler influenceren Line Hoffmeyer ud om bruddet i et nyt afsnit af Loud-podcasten '112 for knuste hjerter', hvor kendte mennesker deler deres største hjertesorg.

For ung
Hun fortæller blandt andet, at aldersforskellen var stor i sidste ende.

- Det er træls at indrømme, når alle sagde: 'Du er for ung til ham', og jeg var meget stædig og sagde 'Nej, jeg er ej'. Men det var jeg.

Line Hoffmeyer var blot 22 år, da hun blev vanvittigt forelsket i den tyve år ældre komiker tilbage i 2015. I podcasten fortæller hun, at hun ville gøre alt for at passe ind i hans verden og derfor glemte sig selv under vejs.

- Jeg ender med at gøre en masse mærkelige ting for at få ham. Jeg ville så gerne have ham, at jeg fik præsenteret mig selv på en bestemt måde, fordi jeg tænkte, at det var det her, han gerne ville have.

Line Hoffmeyer blev hovedløst forelsket i den tyve år ældre Lasse Rimmer, at hun ville gøre alt for at få ham. Foto: Mogens Flindt
Line Hoffmeyer blev hovedløst forelsket i den tyve år ældre Lasse Rimmer, at hun ville gøre alt for at få ham. Foto: Mogens Flindt
 

Alt for forskellige
Selvom Line for alt i verden ville være sammen med Lasse, så forudså komikeren allerede dengang deres forskelligheder.

- Han er meget introvert, og jeg er meget ekstrovert. Sådan nogle ting påpegede han ret tidligt, at det kunne blive et problem for os. [...] Jeg vil altid gerne være mange mennesker hele tiden, og han er introvert, så det er jo drænende, fortæller Line og forklarer, at hun dengang forsøgte at overbevise sig selv om, at det var lige meget.

- Men vi er bare et dårligt match på papiret. Altså vi ville aldrig være blevet matchet i 'Gift ved første blik', griner hun.

Kriser
Udover deres forskelligheder så ramte deres forhold nogle kriser undervejs, som kærligheden ikke kunne overvinde.

- Der sker noget uventet, som vi ikke kunne have vidst, hvordan vi skulle reagere på, fortæller 27-årige Line Hoffmeyer uden at komme det nærmere.

Sammen med 49-årige Lasse Rimmer har hun også været meget åben om, at parret var i fertilitetsbehandling og ønskede at stifte familie sammen.

Men i podcasten fortæller Line, at det ønske nok mest kom fra hende.

- Det var så vigtigt for mig, men når alt kommer til alt, så gjorde Lasse det kun for at gøre mig glad. Jeg tror, vi endte med at gøre nogle ting for hinanden, som vi ikke selv ønskede os.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Line Hoffmeyer, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Lasse Rimmer oplyser, at han ikke har nogle kommentarer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter