Annonce:
Annonce:

Efter chok-konkurs: Her er milliongælden

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i konkursbegæringen af Bronuts, og der fremgår den anslåede gæld i selskabet

Bronuts blev stiftet af realitydeltagerne Ninos Oraha og Türker Alici. Foto: Stine Rasmussen
Bronuts blev stiftet af realitydeltagerne Ninos Oraha og Türker Alici. Foto: Stine Rasmussen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det er ikke småpenge, Bronuts skylder, efter selskabet gik konkurs fredag 10. december.

Det viser en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået i konkursbegæringen.

Her fremgår det, at der er en lang liste af leverandører, som har både større og mindre krav i selskabet. Men særligt er det den danske stat, der mangler sine penge.

Der er nemlig en gæld i coronalån eller hjælpepakker for hele fem millioner kroner.

Derudover er der gæld for over 1,2 millioner kroner til leverandører.

Det skyldte de

Lønprivilegerede krav i medfør af konkurslovens paragraf 95 (ca. 150 medarbejdere) anslået til: 1.000.000 kr.

Krav fra bl.a. leverandører og Skat: 2.789.682 kr.

Ikke forfaldne covid-19 lån/hjælpepakker: 5.007.277 kr.

Samlet anslået gæld: 8.796.959 kr.

Der er en anslået gæld til leverandører i virksomheden på 1.272.498,30 kr. Det gælder alt fra store regninger til fødevareleverandører som Dagrofa og Abena til 338 kroner til Koda.

Kurator tvivler
Den samlede anslåede gæld løber op på nuværende tidspunkt op i 8.796.959 kroner, men det er stadig muligt at anmelde krav i boet frem til midt i januar, såfremt man mener, man har penge til gode.

Annonce:

Kurator har tidligere anslået over for Ekstra Bladet, at gælden vil løbe i otte til ti millioner kroner. En gæld han ikke mente, man kunne inddrive ved et salg af konkursboet.

- Nej, det tror jeg ikke. Hvis man kan det, er selskabet faktisk solvent igen, altså ikke konkurs. Jeg håber, det sker, men det er meget, meget sjældent, det er sket, når man kigger bagud i historikken, at man har solgt så godt, sagde kurator Jens Højmark i sidste uge til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Der er tomt hos Bronuts nu, men det står i stor kontrast til sidste år, hvor der var lange køer uden for butikken på Vesterbrogade i København.

Voldsomt hård
I forbindelse med konkursen gjorde Türker Alici det klart, at han ikke ønsker at udtale sig til Ekstra Bladet om konkursen.

Over for Finans fortæller selskabets nu tidligere direktør Stine Skouborg, at selskabets omsætning blev mere end halveret det sidste halve år. Det reagerede man på i juni og august ved at skære organisationen ind til benet, hvilket altså ikke var nok.

Annonce:

- November var voldsomt hård ved os og tog totalt pusten fra os. Det var en rigtig hård måned med stilhed i alle butikker. Vi havde lavet alle de justeringer og nedskæringer, vi kunne gøre, så det eneste vi manglede var flere gæster, som ville købe vores gode produkt, fortæller Stine Skouborg til Finans.

Hun afviser samtidig, at man etablerede for mange butikker for hurtigt. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Stine Skouborg.

Klassisk greb
Virksomheden blev stiftet af realitystjernerne Türker Alici og Ninos Oraha i 2019 og skiftede på dagen for konkursen navn til Datoselskabet BND af december 2021 ApS i CVR-registret.

Det er et helt klassisk greb, når en virksomhed har retning mod konkurs, at man ændrer virksomhedens navn i CVR.

- Rent teknisk er det sådan, at hvis selskabet går konkurs, mens det hedder Bronuts, så vil det navn være låst i Erhvervsstyrrelsens registreringer. Det vil sige, at hvis jeg skal sælge navnet om en uge, så vil køber ikke kunne registrere navnet, førend vi er færdige med en konkursbehandling. Og der kan gå seks til 12 måneder, sagde Jens Højmark i sidste uge til Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: