Tv-baronessen Caroline Fleming har været meget ærlig om sønnen Nicholas' diagnose med ADHD.
Tidligere har hun udtalt på Instagram, at hun har måtte sætte flere projekter på hold, fordi hun og familien blev enormt påvirkede af sønnens diagnose.
'At være forælder er det, jeg elsker mest ved livet. Men det er også, til tider, en af de største udfordringer. Mit yngste barn har en meget svær diagnose - ADHD. Jeg vidste aldrig før rigtig noget om dette ualmindeligt vigtige emne, men lige nu lærer jeg med lynets hastighed. Det måtte jeg, da påvirkningen på vores familie på alle niveauer har været så enorm stor', fortalte hun.
Nu deler Caroline Fleming, at hun har valgt at tage et stort skridt i forbindelse med at tale om ADHD.
'Jeg er meget beæret og stolt over at dele med jer, min accept som Ambassadør for den meget vigtige ADHD-forening. Jeg glæder mig meget til at hjælpe med at gøre en kæmpe forskel. Jeg ser frem til at være med til at ændre den nuværende tabu betragtning af diagnoser, da disse faktisk kan være nogle af livets største gaver, når man får den rigtige hjælp og vejledning', skriver hun indledningsvist i det nye opslag.
Millionerne venter: Stadig til salg
Vil bryde tabuet
Med arbejdet håber Caroline Fleming, at hun kan hjælpe med at sætte fokus på at bryde tabuet.
'Jeg vil gerne være med til at udbrede denne forståelse og være med til at give adgang til den rigtige hjælp, så alle der har brug for hjælp, kan få det', lyder det.
Caroline Fleming deler sønnen Nicholas med fodboldspilleren Nicklas Bendtner.
Ud over sønnen Nicholas har hun datteren Josephine og sønnen Alexander med Rory Fleming.